Samarbejde i det europæiske samarbejdsudvalg (ESU) på tværs af landegrænser, kultur og sprog kommer ikke altid af sig selv. Ligesom arbejdsgiverne ikke nødvendigvis er lige flittige med at informere og høre medarbejderrepræsentanterne.

Det kan kræve hårdt arbejde få et velfungerende ESU på benene, og en af dem, der gennem mange år har arbejdet målrettet med netop de udfordringer, er Anders Carlson.

Han er svensker og formand for det canadiske selskab Bombardiers ESU. På årets ESU-konference fortalte han om, hvordan han systematisk har arbejdet for at skabe sammenhold og tillid i ESU’et og sikre sig den nødvendige viden om koncernen for at kunne varetage medarbejdernes interesser.

Han har i sine mange år i det selskab, der nu hedder Bombardier, været gennem mange forandringer i forbindelse med ESU-arbejdet. Selskabet, der blandt andet producerer fly og tog, har både skiftet ejere flere gange og er fusioneret med andre selskaber, hvilket har sat sit præg på arbejdet i ESU’et.

Anders Carlson har blandt andet oplevet, hvordan mangel på tillid mellem ESU-medlemmerne har blokeret for udveksling af informationer mellem ESU-møderne.

- Folk beskyttede sig selv, fordi vi ikke havde et fælles grundlag at arbejde ud fra. Det er jo faktisk meget enkelt, for hvem deler fortrolige oplysninger med en, som man knap nok kender. Det gør man kun med folk, som man har tillid til, fortæller han.

Opbygger venskaber
Derfor satte han sig for at opbygge en database over ESU-medlemmerne med oplysninger som eksempelvis familie, fødselsdag, arbejdsadresse og telefonnumre.

- Og så begyndte jeg at opbygge venskaber. Jeg sendte dem en personlig e-mail for lige at høre, hvordan det gik. Jeg ringede til dem, hvis det var sprogligt muligt, og jeg sendte fødselsdagshilsner, forklarer Anders Carlson.

Langsomt oplevede han, at der blev opbygget relationer mellem ham og de øvrige medlemmer af ESU’et, og de øvrige medlemmer begyndte at kopiere ham og havde for eksempel små gaver med til de andre fra deres hjemby.

- Det blev næsten som juleaften, når vi mødtes og sad og gav hinanden gaver. Det ændrede tingene. Vi gik fra 30 enkeltstående personer til 30 personer, der kendte hinanden rigtigt godt. Og da den tillid var opbygget, kunne vi fortælle hinanden, hvordan det gik i de forskellige lande og på de enkelte fabrikker, siger han.

Søger selv informationer
Det gode kendskab til hinanden tog ESU’et med, da selskabet endnu en gang skiftede ejer, men nu løb ESU’et ind i det problem, at de nye ejere sad tungt på informationerne.

- Der var ingen dialog, og der blev ikke sagt noget nyt på møderne. Derfor måtte jeg selv søge oplysningerne, hvor jeg kunne få dem, fortæller Anders Carlson.

Han har derfor lavet en database over bestyrelsesmedlemmerne med diverse informationer om dem. Han læser aviser og ser nyhedsudsendelser om alt, hvad der kan vedrøre selskabet, og han nærlæser regnskabsmeddelelser og årsregnskaber.

- Her kan man ofte finde interessante oplysninger om, hvad der vil ske i fremtiden, og hvad det er, selskabet ønsker at opnå med sine dispositioner, siger han.

Ved at samle alle oplysninger om selskabet og lægge brikkerne sammen, er det lykkes ham at få et indblik i selskabets tilstand.

- På den måde kan jeg se, om der er et mønster, der peger i en særlig retning, og hvis jeg bliver opmærksom på noget, så kan jeg kontakte ESU-medlemmerne og høre, om de har lagt mærke til noget, om der har været særlige besøgende på deres arbejdsplads, eller om der er blevet indgået samarbejdsaftaler med nogen, siger han.