Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Et stærkt netværk styrker ESU

Læn jer ikke op ad informations- og høringsretten. Det vigtigste ESU-arbejde foregår mellem møderne, mener ESU-ekspert.

Gør det Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) til kernen i et netværk for udvalgets repræsentanter. Sådan lyder opfordringen fra Jean-Claude Le Douaron, som gennem mange år har uddannet ESU-repræsentanter for det europæiske fagforeningsinstitut i Bruxelles og på årets ESU-konference gav gode råd til, hvordan ESU’et arbejder effektivt.

Hans oplevelse er nemlig, at mange koncerner hverken informerer eller hører deres ESU om væsentlige ændringer i koncernen, før det er for sent.

Derfor skal ESU’et finde sin egen styrke gennem et tæt samarbejde mellem udvalgets repræsentanter, der også fungerer mellem de officielle ESU-møder.

- Vi skal bruge ESU’et rigtigt, men hav ingen illusion om, at I får høring og informationer. I stedet skal vi prøve at få information og høring blandt os selv, siger han.

Men det kræver, at medlemmerne af ESU’et opbygger en tillid til hinanden, så de er trygge ved at udlevere oplysninger til hinanden.

- Vi er nødt til at få den indflydelse, der er inden for rækkevidde. Vi skal være indstillet på at udveksle informationer, styre processen og arbejde på at gøre det endnu bedre, siger han.

 

Netværk er hårdt arbejde
En af de hurdler, medlemmerne af ESUet skal være opmærksomme på, er, at ikke alle ESU-medlemmer kommer med samme baggrund, som mange danske ESU-medlemmer, der oftest er medlem af en faglig organisation.

- Et netværk er meget anderledes end en organisation. Det går fint med deltagelsen, så længe der sker noget interessant. Det kræver et godt netværk: at der er nogen, som får tingene til at ske, nogen der holder liv i netværket og sender beskeder rundt, for ellers er der stor risiko for, at det ender med et møde om året uden ret meget indhold, forklarer han.

 

Find et fælles adfærdskodeks
Derfor anbefaler Jean-Claude Le Douaron, at ESU’et skriver ned, hvad dets mission er – hvorfor det er her, og hvad repræsentanterne skal bruge det til. Samtidig skal ESU-repræsentanterne formulere et adfærdskodeks for, hvordan de enkelte repræsentanter skal agere i rollen som medarbejdernes repræsentanter.

- Vi er nødt til at sige til folk, at hvis de er blevet valgt eller udpeget til at sidde i ESU’et, så har de også påtaget sig et ansvar. Det betyder for eksempel, at hvis ESU’ets styregruppe udsender spørgsmål, så skal de svare på dem. Adfærdskodekset har altså ikke noget at gøre med den aftale om ESU, som man har med ledelsen, men en aftale om, hvordan vi opfører os over for hinanden, fastslår han.

Samtidig råder han ESU’et til at have en struktur for, hvordan de enkelte lande rapporterer til ESU. Det kan for eksempel være i skemaform, hvor alle svarer på en række fastlagte spørgsmål.

- På den måde får vi mulighed for at benchmarke os med hinanden. Det er nemlig ikke noget, som kun ledelsen gør. Det bør vi også gøre, så vi kan se, hvad der sker rundt omkring, lære af hinanden og muligvis styrke hinandens lokale argumenter, siger han.

Og endelig fastslår han, at ESU skal huske at evaluere sig selv og se på, om det når de mål, som er opsat i missionen.