Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Fra 45 til nul arbejdsulykker på fire år

Enkle procedurer og en etårig arbejdsmiljøuddannelse til alle arbejdsmiljørepræsentanter og ledere har banket antallet af arbejdsulykker i bund på Lemvigh-Müller.

Hos Lemvigh-Müller har de brugt et helt år på at lære to procedurer og to skemaer at kende. Det kan lyde som lang tid, men resultatet taler for sig selv.

I 2016 havde stål- og teknikgrossisten 705 fraværsdage på grund af arbejdsulykker og 45 registrerede arbejdsulykker. I dag, hvor halvdelen af 2020 er gået, står der et stort, flot nul ud for begge dele.

Succesen skyldes en bestyrelsesbeslutning om at sætte fokus på at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Det resulterede i, at virksomheden udviklede arbejdsmiljøuddannelsen ”LM Nedtælling”, der har placeret bevidstheden om et sikkert arbejdsmiljø centralt i medarbejdernes tankesæt.

”Vi har fået en sikrere hverdag. Vi kan mærke i produktionen, at arbejdsmiljøet er blevet meget bedre. Alle har fokus på det. Det er ikke bare arbejdsmiljørepræsentanterne og mig, der er opmærksomme på det. Det er det første og det sidste, der bliver talt om til tavlemøderne,” fortæller Kent Mortensen, der er medlem af Dansk Metal og tillidsrepræsentant på Lemvigh-Müller i Køge, hvor de producerer stålkonstruktioner til bygge- og anlægsbranchen. Hans arbejdsplads er dermed en af de mest farlige arbejdspladser i koncernen, hvor der er fare for alvorlige ulykker i forbindelse med for eksempel svejseopgaver.

 

TR ER VIGTIGE FOR ARBEJDSMILJØET

Uddannelsen ”LM Nedtælling” var først og fremmest tiltænkt arbejdsmiljøorganisationen, altså arbejdsmiljørepræsentanter og sikkerhedsledere, men også tillidsrepræsentanter og andre relevante ledere har deltaget. 

”Tillidsrepræsentanterne har en kæmpe aktie i det her. Hvis de ikke synes, at det er en god idé, og ikke bakker op om indsatsen, så er det jo benspænd for det, som vi gerne vil opnå,” siger Randi Madsen, arbejdsmiljøchef i Lemvigh-Müller og udvikler af uddannelsen.

Af samme årsag har det også været vigtigt at få lederne inddraget i arbejdsmiljøarbejdet.

”Arbejdsmiljørepræsentanten kan være nok så dygtig og nok så ihærdig, men hvis ledelsen ikke vil det, så falder det sammen. Jeg skal have topledelsens opbakning, og Kent og hans kolleger skal have driftsledelsens opbakning, ellers kommer der pludselig en og siger: ”Hallo, hvad er det I render og laver, hvorfor bruger I penge på det?”" forklarer hun.

Overordnet var formålet med uddannelsen at skabe en fælles forståelse for, hvordan Lemvigh-Müller nåede målet om nul arbejdsulykker i 2020 og sikrede sig, at alle de involverede var 100 procent klædt på til opgaven og klar til at håndhæve arbejdsmiljøpolitikken i en travl hverdag.

LM Nedtælling

Sådan er uddannelsen LM Nedtælling skruet sammen:
•    Spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet
•    Opstartsmøde med ledere
•    Kickoff
•    Tre workshops
•    Eksamen
•    Afsluttende konference
Under hele uddannelsen var der fokus på kommunikation, sikkerhedsdialog og synlighed. Deltagerne fik løbende hjemmeopgaver for.

”Jeg har solgt det her som en ny LM-kultur, for det handler i virkeligheden om, at budskabet skal gentages og gentages, og det skal prioriteres,” fastslår Randi Madsen.

 

NEMT AT ANMELDE

Sideløbende indførte hun en anmeldelsesprocedure og en procedure for sikkerhedsgennemgang samt to skemaer – et for anmeldelse af risikospot og et til brug under sikkerhedsgennemgang. Dertil kommer en central database, der samler alle risikospots i koncernen.

”En ting er at inddrage arbejdsmiljøorganisationen. Noget andet er, at vi skal have medarbejderne med. Mange af vores medarbejdere har ikke adgang til mobiltelefon eller computer i løbet af arbejdsdagen, så derfor er der lavet blokke, som ligger ude på arbejdspladserne, og som alle medarbejdere kan udfylde. Hvis de har meget travlt eller har svært ved at skrive en hel masse, så kan de bare skrive deres navn på en seddel og aflevere den til en leder. Så kommer der en arbejdsmiljørepræsentant og spørger ind til, hvad der er sket eller observeret,” siger hun.

Det er en løsning, som fungerer rigtig godt blandt medarbejderne i produktionen.

”Det er nemt. Jeg ved, lige hvor blokken er, og hvis man ser noget, så er det bare med at indberette det med det samme, så der kan blive gjort noget ved det. Som medarbejder er det rigtig fint at blive inddraget på den måde,” siger Kent Mortensen.

 

FÆLLES SPROG

Også arbejdsmiljørepræsentant Søren Kjøller på Lemvigh-Müllers centrallager i Odense oplever, at den nye systematik i tilgangen med indberetninger er blevet taget godt imod af kollegerne.

Med 20 års erfaring som arbejdsmiljørepræsentant kunne man tro, at han ikke kunne lære ret meget om arbejdsmiljøarbejde, men uddannelsen og den dialog, som den førte med sig, har sat nogle helt nye rammer for arbejdet, siger han.

”Vi fik en fælles forståelse og et fælles sprog, hvilket var vigtigt, fordi vi havde forskellige termer for, hvad der er en risikospot, hvad der er en uønsket hændelse, og hvad vi kalder de ting, som vi registrer. Og vi fik et fælles mål,” forklarer han.

Samtidig har hans eksamensopgave, som er lavet i samarbejde med en leder, dannet grundlaget for, hvordan centrallageret i Odense håndterer det daglige arbejde med at anmelde risikospot.

Blandt andet er så mange beslutninger som muligt nu lagt ud til medarbejderne. Det betyder, at risikoen ved et anmeldt risikospot bliver fjernet med det samme, mens medarbejderne har ansvaret for at komme med et bud på den langvarige løsning på problemet.

 

TAGER ANSVAR

I praksis fungerer det sådan, at Søren Kjøller og hans leder holder to-tre møder om ugen. Hver mandag gennemgår de alle nyindkomne risikospot, og så beslutter de, hvilke grupper de skal besøge på tavlemøder i den pågældende uge.

”I starten var folk lidt skeptiske. Men vores oplevelse har været, at når de to eller tre gange har oplevet, at de selv kan tage beslutningerne og får ansvaret for at finde en løsning, så er er de meget positive. Det viser sig blandt andet ved, at vi får en masse risikospot ind, nøjagtigt som vi gerne vil have,” fortæller han.

I begyndelsen måtte de ofte vende tilbage og følge op på de enkelte sager, men efterhånden er de enkelte grupper begyndt at tage mere og mere ansvar for at fjerne risikoen selv og finde en løsning.

Tip til en sikker arbejdplads

Lemvigh-Müllers erfaring med at skabe en sikker arbejdsplads:
1.    Systematik. Skab et system, som ledelse og medarbejdere respekterer og overholder.
2.    Vedholdenhed. Gentag budskabet om og om igen.
3.    Hold det simpelt – gør det nemt at rapportere hændelser og nærved-observationer.
4.    Ledelse, ledelse og ledelse. Ledelsen skal være med i processen og bakke op om målet.
5.    Tilbagemelding er afgørende for opbakningen blandt medarbejderne.

Kilde: Randi Madsen, Søren Kjøller og Kent Mortensen

Efterhånden har medarbejderne taget så meget ansvar for behandlingen af risikospot, at Søren Kjøller og hans leder blot skal godkende løsninger i langt de fleste tilfælde.

”Det er i virkeligheden ikke så svært at sælge. Vi har nogle rammer, som vi skal arbejde inden for. Spørgsmålet er: Vil I selv have indflydelse på, hvordan det skal foregå, eller vil I have nogle andre til at bestemme det? Målet er jo et, som alle kan forstå: Vi skal sikkert og hele hjem om eftermiddagen,” siger han.

Et andet tiltag, der også styrker kollegernes lyst til at bidrage til et sikkert arbejdsmiljø, er, at de skal godkende de løsninger, som kommer på de enkelte risikospot. På den måde sikres det, at løsningerne bliver implementeret, og at de virker efter hensigten i praksis.

 

VIGTIGT MED TILBAGEMELDING

For Søren Kjøller har det altafgørende været, at ledelse og medarbejdere er enige om målet, og at medarbejderne deltager aktivt, fordi de ikke længere er frustrerede over, at der ikke bliver gjort noget ved de ting, som bliver påpeget. Behandlingen af anmeldelser er sat i system, og anmeldelser risikerer ikke længere at forsvinde, fordi man har alt for travlt med at drifte.

”Det er så vigtigt at komme med tilbagemeldinger på selv de mindste ting, for følelsen af at blive taget alvorligt betyder rigtigt meget,” fastslår Søren Kjøller. 

Uddannelsen LM Nedtælling startede i 2017 og sluttede et år efter, men det er lykkedes at fastholde alle de gode intentioner. Nye ledere og arbejdsmiljørepræsentanter træder nu ind i en veletableret sikkerhedskultur, og uddannelsen er nu kogt ned til en enkelt dags undervisning.

”Det kan godt være, at vi har brugt en masse penge og et helt år på to skemaer og to procedurer. Men til gengæld så kan vi det også. Og vi er på vej mod det vigtigste mål: nul ulykker foreløbigt i 2020. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at forebygge personskader for at få og opretholde et stabilt lavt tal,” siger arbejdsmiljøchef Randi Madsen.
 

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.