Næsten hver tredje dansker i job oplever, at der er kolleger, som taler grimt til andre kolleger. Og særligt slemt ser det ud i industrien. Her kan tonen mellem kollegerne godt være ret hård. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for konsulentfirmaet Deloitte.

Peter Dragsbæk er samarbejdskonsulent i CO-industri og har gennem mange år arbejdet med trivsel på industriens arbejdspladser. Han kan godt genkende billedet af, at tonen kan være særlig hård i industrien.

- Man har jo altid sagt, at tonen i industrien er rå, men hjertelig. Jeg må bare konstatere, at den oftest er mere rå end hjertelig, siger han.

Og det går ud over trivslen og produktiviteten på arbejdspladsen. Hans erfaring er nemlig, at selv om der sjældent bliver talt om, hvordan medarbejderne har det med at tale sådan til hinanden, så er der mange, der føler sig stødt af den grove tone.

- En rå tone kan ofte ligge lige på kanten af mobning, og tit er omgangstonen suppleret af øgenavne, der kan være kærlige, men også meget barske. Og det kan være meget svært at sige fra over for sådan en tradition, fordi man kan blive anklaget for at være for følsom og blive mødt med tavshed og udelukkelse, fortæller han.

Peter Dragsbæk forklarer, at den rå tone ofte hænger sammen med arbejdets karakter.

- Arbejde, som ikke bliver værdsat og anerkendt, kan ofte blive genstand for en hård tone. Det er svært at anerkende andre, hvis man ikke selv bliver anderkendt, og man kommer nemt til at sparke nedad og udad. Det kan også være en måde at håndtere farligt arbejde på. Man distancerer sig fra det farlige arbejde og følelserne omkring det, siger han.

En hård omgangstone kan også være en måde at vise, at man tilhører en bestemt gruppe, hvor man bruger den form for jargon.

- Den rå tone behøver ikke altid at være ond. Den kan også være udtryk for, at man er en del af gruppen og snakker som de andre, forklarer Peter Dragsbæk.

Hvad får vi ud af det?

Alligevel er det altid en god idé, at man på en arbejdsplads kigger lidt indad, hvis tonen er rå mellem kollegerne, og spørger sig selv, hvem der får noget ud af, at man taler sådan til hinanden.

- Jeg var engang på en arbejdsplads, som døjede med en rå tone og mobning, og jeg spurgte medarbejderne, hvad der ville ske, hvis de talte sådan derhjemme. ”Så ville min mor godt nok blive vred,” lød det fra lærlingen bagerst i lokalet. Og det er jo sådan, at de færreste af os vil acceptere, at man taler grimt til hinanden hjemme i familien, men på arbejdspladsen kan det være en del af den fælles identitet, som man aldrig diskuterer, siger han.

- Ofte hører jeg kommentaren ”Sådan har vi altid gjort. Det er bare for sjov.” Og selv om der sjældent bliver talt om det, så viser det sig ofte, at den hårde tone støder mange. Derfor skal den erstattes med noget andet, der giver bedre mening, fastslår han.

For at kunne begrave den rå tone på arbejdspladsen er det derfor nødvendigt, at medarbejderne på arbejdspladsen sammen identificerer, hvilke gruppenormer der er på arbejdspladsen, hvad der krænker i omgangstonen, og hvordan man gerne vil have det fremover.

- Der skal aktiv handling til at træde ud af det dårlige mønster. Og det skal gøres i fællesskab. Angsten for at falde ud af gruppen er for stor til, at en enkelt kan tage kampen op alene, siger Peter Dragsbæk.

Anders And betyder stop

Ifølge Peter Dragsbæk handler det ofte om at finde en måde, der gør det o.k. at sige fra over for den hårde tone. På en virksomhed, som han har hjulpet, har de fundet deres helt egen måde at gøre det på. Her blev de enige om, at det skulle være tilladt at sige fra og gå fra hinanden, hvis en situation udviklede sig i den forkerte retning. Så kunne man mødes igen på et andet tidspunkt, når dampen havde lagt sig.

- De blev simpelthen enige om, at pausekortet hed ”Anders And”. Det er helt afvæbnende, og det er svært at sige noget grimt, når modparten har sagt ”Anders And”, forklarer han.

Samtidig fraråder han, at arbejdspladsen nedsætter et sprogpoliti, der skal holde øje med, at alle nu også taler ordentligt til hinanden.

- Sprogaftalerne skal indgås på et helt overordnet plan, men det er også vigtigt, at nogen begynder at tale ordentligt, og her må lederne gå forrest. Vi ser desværre ofte, at ledere taler grimt til både medarbejdere og hinanden, og det legitimerer den hårde tone. Det er vigtigt, at de taler pænt om deres arbejde og anerkender medarbejderne for det, de gør, fastslår han.