Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Hjernen skal have bedre arbejdsbetingelser

Det moderne arbejdsliv sender hjernen på overarbejde. Det går ud over din trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, men med lidt compassion kan vi igen gøre jobbet til et rart sted at være, siger to psykologer.

Den menneskelige hjerne har aldrig været mere udfordret, alligevel fylder det ikke ret meget at give hjernen bedre arbejdsbetingelser på mange danske arbejdspladser. Det kan blive en dyr prioritering, påpeger psykologerne Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen fra Mindwork.

De gav på Arbejdsmiljø Topmødet 2019 de 850 deltagere en tur gennem menneskehjernens udvikling - en unik udvikling, der har gjort os intelligente og givet os evnen til empati, at se andres behov, analyse, planlægning, kreativitet og innovation, men ikke har rustet os til at klare det moderne liv.

Vores hjerne trives simpelthen ikke med den måde, som arbejdslivet er indrettet på for mange mennesker, hvor der er konstant fart på, hvor der er konstante krav til udvikling, hvor mange frygter, at de ikke er gode nok, hvor vi er tilgængelige hele tiden, hvor 42 procent af os har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og hvor WHO vurderer, at depression i 2030 vil være den største globale sygdomsbyrde i verden.

DEN DYRISKE HJERNE TAGER OVER

Der er ubalance i hjernen hos alt for mange, og når det sker så tager den gamle dyriske hjerne over. Fine evner som tolerance, fællesskabsfølelse og omtanke fordufter, og hjernen tænker kun på overlevelse.

Følgerne af det moderne arbejdsliv kalder psykologerne for Unbalanced Brain Syndrom, og det giver sig for eksempel udtryk ved hurtig gang, hurtig tale og afbrydelser uden tålmodighed til at høre andres budskaber. Vi bliver ude af stand til at sidde stille, vi er rastløse, fingrene trommer på bordet, vi er hele tiden optaget af noget andet - af vores smartphone.

”Vi er ude afstand til at være nærværende og lytte. Og vi træffer ganske enkelt forkerte beslutninger. For beslutningerne vil enten være præget af frygt eller behov for magt og dominans frem for langsigtet effekt,” siger Vibeke Lunding-Gregersen.

 

SUNDE RELATIONER

Hun og Henrik Tingleff mener derfor, at vi skal have compassion med på arbejde. Compassion er et begreb, som handler om sunde relationer mellem mennesker og om at have hinandens trivsel på sinde.

Evnen til compassion er en del af menneskets natur og kan derfor trænes hos alle. Men det kræver, at man træffer et aktivt valg om at møde sig selv og andre mennesker med compassion. Hvis man vil starte allerede nu, har de to psykologer formuleret tre simple compassionovervejelser, som man kan gøre sig både privat og i arbejdslivet.

 

  1. Hvordan lader jeg tvivlen komme til gode lige nu?
    Vær nysgerrig på årsagen bag en given situation og find en bæredygtig løsning for alle parter.
  2. Hvordan kan jeg være til gavn lige nu?
    I stedet for at blive irriteret og vred så se på, hvordan du kan bidrage til at løse opgaven – det kan enten være fysisk eller med opmuntring.
  3. Har personen brug for noget andet end jeg ville have?
    ”Overvejelsen er selve essensen af compassion, og alligevel fucker vi den ofte op. Prøv bare at tænke på, hvor mange konflikter der stikker af hjemme på matriklen, fordi den ene part bare har brug for at blive lyttet til, mens den anden part intuitivt går i problemløsningsmode,” siger Henrik Tingleff.

 

FIND EN BEDRE BALANCE

Selv om lederne er afgørende for en arbejdsplads med compassion, så har de to psykologer fire konkrete strategier, som videnskabeligt dokumenteret kan hjælpe vores hjerne til bedre balance og dermed gøre den mere parat til compassion hos alle på arbejdspladsen.

1. Operationel mindfulness. Det handler om at tage det lidt langsommere, at bevæge sig lidt langsommere, at spise lidt langsommere.
”Operationel mindfulness trænes bedst onsdag kl. 16.45 i jeres lokale Netto. Der hvor køerne er lidt for lange og ungerne, der er hentet fra deres institutioner, er lidt for umulige. Der hvor vi står desperate og kigger på hinanden og venter på, at en anden kunde siger de forløsende ord: Kan vi ikke få åbnet en kasse mere. Hvilket samtidig er startskuddet på et uofficielt 20 meter race i kampen for at komme to pladser længere frem. Her er operationel mindfulness at blive stående i køen og lade kaos udspille sig, for så at indtræde i den plads, som nu er blevet jer given,” forklarer Henrik Tingleff.

2. Mennesker kan ikke multitaske – de shifttasker. 
”Det betyder, at når vi skriver en mail, samtidig med at vi taler i telefon, så er vi enten 100 procent optaget af at skrive mail, eller 100 procent optaget af samtalen. Vi kan skifte emne på et mikrosekund. Problemet er bare, at det udfordrer vores hjerne helt enormt. Vi laver 50 procent flere fejl, og det tager 40 procent længere tid. Ved at shifttaske mister vi faktisk 15 IQ-point. Det er tre gange så mange, som når hjernen er påvirket af cannabis. Vi møder mange virksomheder, som har nultolerance overfor at ryge joints i arbejdstiden. Men vi har endnu til gode at være i en virksomhed, som har nultolerance overfor shifttasking,” siger Vibeke Lunding-Gregersen.

3. Grundtilstandsnetværket. Energiomsætningen i hjernen er stort set identisk, om man udregner komplicerede formler eller ser hvid maling tørre. Og det er grundtilstandsnetværket, der skaber sammenhæng mellem gammel viden og nye informationer. Derfor får vi ofte de bedste ideer, når vi er i bad eller laver noget helt andet end netop det, som skulle lede til den geniale ide.

4, Lav gadgetsfri zoner. Lav regler for, hvordan i får mobiltelefoner og andre gadgets til at fylde mindre i jeres tilværelse og overhold dem.

”Hjerneforskningen viser, at når vi shifttasker mellem gadgets, som når vi ligger hjemme på sofaen og ser en god film og lige skal tjekke mobiltelefonen, så sker der det, at vores hjernebark – altså den del af hjernen, som har gjort os intelligente – skrumper. Vi risikerer altså at blive dummere, og ikke nok med det, vi ved også, at gadgets gør os mindre sociale og dermed skader vi vores relationer,” påpeger Vibeke Lunding-Gregersen.

Det er meget at tage ind, og hvis alt andet glipper, så har de to psykologer to effektive og nemme veje til compassion.

Træk vejret dybt og roligt – det kobler den rationelle hjernebark til.

Og smil – der er ikke noget, der tæmmer frygt, angst og vrede som et smil, og det er den korteste vej til compassion.

VIL DU VIDE MERE?