Robotter, it og automatisering kan være rigtig positivt for produktiviteten og konkurrenceevnen, men de nye teknologier kan også komme med en række bivirkninger, som kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne risikerer at opleve stress, mistrivsel og demotivation, hvis ikke arbejdspladsen er opmærksom på at forebygge technostress.

”Vi kan af forskningen se, at nye teknologier og implementeringen af disse øger risikoen for technostress derude. Og vi kan se, at det reducerer medarbejdernes præstation, at det har negativ betydning for jobtilfredsheden, produktiviteten og medarbejdernes organisatoriske involvering. Det er altså noget, som er vigtigt at have blik for, for det kan simpelthen have betydning for konkurrenceevnen,” siger Malene Friis Andersen, der er organisationspsykolog.

Hun er blandt de oplægsholdere, der på TekSams Årsdag fortalte de 750 tilhører om fremtidens industri arbejdspladser. Og under overskriften Teknologi og psykisk arbejdsmiljø præsenterer hun de fem forskellige former for technostress, som virksomhederne skal være opmærksomme på, når de indfører ny teknologi.

”Det handler om at se på, hvad det er for udfordringer, benspænd og bøvl denne her teknologi kan give. For kender vi til det, så kan vi stille en mere præcis analyse af problemerne, og jo mere præcise vi kan være, jo mere præcise kan vi være med de tiltag, som vi sætter ind med,” siger hun.

FEM TYPER TECHNOSTRESS

TECHNOSTRESS KAN FOREBYGGES

Der er stadig kun lidt forskning om, hvordan technostress kan forebygges, men Malene Friis Andersen peger på, at der er tre simple ting, som arbejdspladsen kan se på for at undgå, at technostress følger med som bivirkning af ny teknologi.

Det er først og fremmest vigtigt, at medarbejdere og ledere har et sted, de kan gå hen, når de har brug for hjælp og teknisk support.

”Vi ved fra forskning om psykisk arbejdsmiljø, at social støtte og sparring er vigtige ressourcefaktorer for at forebygge stress og mistrivsel. Så ikke overraskende er det vigtigt, at der er nogen, som man kan gå til for at få hjælp og sparring,” siger hun.

En anden ting, som kan forebygge technostress er træning og undervisning. Malene Friis Andersen peger på, at medarbejdere og ledere som minimum skal have undervisning i de nye teknologier, så de har de kompetencer, der skal til for at løfte arbejdsopgaven.

Hun understreger, at ikke al undervisning nødvendigvis behøver at være på kurser og efteruddannelse. Det er i høj grad noget, der bør integreres i virksomheden gennem sidemandsoplæring, mentorordninger og superbrugere.

”Men det kræver stadigvæk, at man er systematisk omkring det, og skaber nogle rammer og strukturer for, at det finder sted,” siger hun.

Og endelig er det meget vigtigt at inddrage slutbrugerne, medarbejderne, i hele processen om indførelse af ny teknologi lige fra udvikling til implementering. De er eksperter i deres arbejde. Det er dog vigtigt at være yderst bevidst om, at det ikke trækker for mange ressourcer ud af medarbejderne.

”Det at blive involveret i udvikling kan faktisk også øge risikoen for at udvikle stress, tyder nogle enkelte undersøgelser på. Det skyldes, at involveringen nogle gange overbelaster medarbejderne, hvis det bliver noget, som de skal gøre ved siden af deres øvrige arbejdsopgaver. Derfor skal man sikre, at medarbejderne har tid til udvikling i det daglige,” fastslår hun.