Fremover skal alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere have en intern whistleblowerordning. Det har EU og Folketinget besluttet. Med vedtagelsen af ”Lov om beskyttelse af whistleblowere” bliver det også fastslået, at virksomhederne er forpligtet til at beskytte medarbejdere mod repressalier, hvis de indberetter lovovertrædelser og andre alvorlige forhold.

Der er fastsat en række emner, som whistleblowerordningen skal tage imod indberetninger om. Det kan for eksempel være folkesundhed, miljøbeskyttelse og bestikkelse.

Formålet med lovgivning er at sikre, at der ikke på danske virksomheder sker ting, som kan skade samfundets interesser.

NOGET PJAT

Samme formål var årsagen til, at Novo Nordisk allerede i 2004 fik sin whistleblowerordning. Den udsprang af en række finansskandaler i USA, som smittede af på den danske del af Novo Nordisk, da USA indførte et krav om whistleblowerordninger på børsnoterede virksomheder.

Stig Strøbæk i midten er blevet mere glad for Novo Nordisks whistleblowerordning , efterhånden som han har set, hvad den kan håndtere.

I Danmark håndterer Stig Strøbæk, tillidsrepræsentant for håndværkergruppen i Novo Nordisk i Bagsværd, de fleste potentielle whistleblowersager gennem det faglige system eller god dialog med ledelsen.

”Den største værdi, vi får ud af vores whistleblowerordning er, at den har skabt en indgang til vores værdier, hvor vi har en struktur, som kan håndtere sager, hvis nogen ikke lever op til dem, og det træder tydeligt frem, hvad de betyder for hver enkelt medarbejder, fordi der kommer eksempler på,” siger Stig Strøbæk.

Dengang syntes Stig Strøbæk, tillidsrepræsentant for håndværkergruppen i Novo Nordisk i Bagsværd, at det var noget pjat, at virksomheden skulle bruge penge på sådan en ordning i Danmark.

”Vi er jo opdraget til, at vi har en dialog, og at man snakker åbent og ærligt om tingene, så jeg synes i virkeligheden, at det er noget pjat, at man ikke bare indberetter det til ledelsen. Men jeg kan jo godt se, at hvis man sidder i et mindre datterselskab, og man har en chef, som ikke opfører sig ordentligt eller svindler med penge. Hvem skal man så gå til? Man kender ikke chefen over, og han kommer måske ikke lige forbi. Hvem skal man så snakke med? Der er jo også firmaer i Danmark, hvor ledelsen ikke opfører sig helt ordentligt. Så alt i alt er jeg nok blevet mere glad for vores whistleblowerordning,” siger han.

Ud over at være tillidsrepræsentant har han indtil for ganske nylig siddet i virksomhedens Audit Committee, som følger de sager, der bliver indberettet til whistleblowerordningen. Hos Novo Nordisk kan medarbejderne indberette sager vedrørende for eksempel forretningsetik, regnskabssvindel, svigt af virksomhedens kvalitetskrav og misligholdelse af virksomhedens værdier. Værdierne handler blandt andet om respekt, personlig udvikling samt et sundt og engagerende arbejdsmiljø.

Og netop det, at værdierne på den måde bliver sat i spil og debatteret, giver mulighed for at arbejde struktureret med dem, mener Stig Strøbæk. Samtidig er whistleblowerordningen med til at sikre, at værdierne i virksomheden er de samme over hele verden, uanset hvad de kulturelle normer måtte være i det pågældende lande eller hos den enkelte chef.

”Og det er nok den største værdi, vi får ud af vores whistleblowerordning. Ud over at det har afbødet nogle finansielle sager, så har det også skabt en indgang til vores værdier, hvor vi har en struktur, som kan håndtere sager, hvis nogen ikke lever op til dem, og det træder tydeligt frem, hvad de betyder for hver enkelt medarbejder, fordi der kommer eksempler på,” forklarer Stig Strøbæk.

IKKE MANGE SAGER

Han understreger, at der ikke er mange sager, som bliver indberettet til whistleblowerordningen, og slet ikke i Danmark.

”Vi har jo det faglige system, som tager hånd om meget af det her. Men i nogle sager er vi mere ovre i spørgsmål om værdier, som ikke kan løftes i det faglige system, og her bruger vi i sjældne tilfælde vores whistleblowerordning for at få en klar melding fra ledelsen,” siger han.

Det er ikke Audit Committee, som undersøger og behandler sagerne, men komiteen bliver underrettet om alle sager, og der er mulighed for at spørge ind til de enkelte sager. Henvendelserne bliver enten behandlet af en af de fire medlemmer af komiteens sekretariat, som alle er betroede medarbejdere hentet fra det ledelseslag, som ligger lige under direktionen, eller af virksomhedens ombudsmand, som også er en betroet medarbejder med meget erfaring. Ombudsmanden tager sig typisk af de sager, som vedrører Novo Nordisks værdier.

FÅ EN MEDARBEJDER MED

CO-industri anbefaler, at medarbejderne sikrer sig, at de har en repræsentant placeret i det system, som skal sørge for, at eventuelle indberetninger til whistleblowerordningen bliver håndteret korrekt. Efter 18 år i Novo Nordisk Audit Committee er Stig Strøbæk enig.

”Som medarbejder har du jo en erfaring med virksomheden og kender værdierne. Her er der en mulighed for at holde virksomheden op på værdierne og målsætningerne og sikre sig, at ledelsen også følger dem. Det er vigtigt, at ledelsen sender de rigtige signaler i sine kommentarer og toner rent flag med, hvad der er i orden og ikke i orden,” siger han.

Som medarbejderrepræsentant ser han det også som en fordel, at han kan spørge ind til sagerne og sørge for, at den proces, som er foregået omkring undersøgelsen, er i orden.

TRYGHED ER AFGØRENDE

Når en medarbejder kontakter whistleblowerordningens hotline har de mulighed for at træde frem med navn eller være anonyme. Både Novo Nordisk og Stig Strøbæk anbefaler, at medarbejderen står frem med navn, da det fremmer muligheden for at undersøge sagen helt til bunds.
For at sikre sig, at det ikke har konsekvenser for medarbejderen at henvende sig til whistleblowerordningen har Novo Nordisk også en antigengældelsespolitik.

”Hvis du indberetter noget, og din chef efterfølgende jagter dig, så bliver der slået hårdt ned. Faktisk er det sådan, at alle, der med navn har indberettet en sag, efterfølgende bliver kontaktet af et medlem af komiteens sekretariat, som spørger ind til, hvordan det går efterfølgende. Hvis sådan en whistleblowerordning skal fungere, så skal folk være trygge ved at bruge den,” fastslår Stig Strøbæk.

I Novo Nordisk bliver alle medarbejdere orienteret om whistleblowerordningen, når de bliver ansat. De kan nemt finde oplysninger om den på intranettet, og så bliver der jævnligt skrevet om sager, som har været håndteret gennem ordningen, på intranettet. Desuden er virksomhedens ESU også involveret i arbejdet med at sikre, at budskabet når ud i alle hjørner af selskabet.

Den nye whistleblowerlovgivning udspringer af et EU-direktiv og gælder derfor i hele EU. Stig Strøbæk mener, at tillidsrepræsentanter med afsæt i de gode, faglige traditioner, vi har i Danmark, kan påvirke ordningen i en positiv retning for deres europæiske kolleger.

”I lande, hvor man ikke har en faglig struktur som vores eller et SU, hvor man kan bringe tingene op, kan det helt klart være en fordel at have en god og gennemarbejdet whistleblowerordning, som kan håndtere nogle af de sager, vi i Danmark klarer gennem dialog og tillid,” siger han.