Hvert år dør hundredvis af arbejdere i det sydlige Asien, mens de hugger skibe op. Skibsophugningen foregår ofte direkte på stranden og uden de mest basale sikkerhedsforanstaltninger for arbejdere og miljø.

​IndustriAll Global Union har derfor sat en kampagne i gang, som skal få alle medlemslande i den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN til at ratificere Hong Kong-konventionen, der vil gøre ophugning af skibe meget sikrere. Indtil videre har kun Norge, Congo og Frankrig ratificeret konventionen, skriver IndustriAll Global Union i en rapport om skibsophugning i de sydasiatiske lande Indien, Bangladesh og Pakistan.

I Danmark har CO-industri sammen med Danmarks Rederiforening i september 2015 skrevet til miljø- og fødevareministeren og bedt regeringen om at ratificere Hong Kong-konventionen hurtigst muligt. 

​De to organisationer opfordrer desuden regeringen til sammen med de øvrige EU-lande at indlede en dialog med landene i det sydlige Asien for at få dem til at ratificere konventionen.

​

Kemikalier og gaseksplosioner

I rapporten beskriver IndustriAll Global Union, hvordan arbejderne på skibsophugningsværfterne i Bangladesh, Indien og Pakistan arbejder i et miljø præget af giftige kemikalier, asbest og olie, og hvor kraner, faldende stålplader og gaseksplosioner er konstante farer.

​Det vurderes, at omkring 1.000 skibe bliver ophugget hvert år på denne måde af unge mænd fra fattige landbrugsområder i de tre lande.

​- Uden en stemme på arbejdspladsen, bliver der upåagtet begået overgreb mod arbejderne dagligt. Skibsophugningsarbejderne har elendige arbejdsforhold. De bliver betalt fra dag til dag; ingen arbejde, ingen løn. De får ikke betalt nogen former for frihed, ingen bonus eller jobgaranti, fortæller Nazim Uddin, formand for skibsophuggernes fagforening i Bangladesh, til rapporten.

​Ifølge ham er otte arbejdere i Bangladesh døde inden for to måneder, men arbejdsgiveren betaler ingen kompensation til de dræbtes familier.

​- Højesteret har sagt, at hver familie til de dræbte arbejdere skal have en kompensation på 500.000 Taka (6.400 amerikanske dollars), men arbejdsgiverne respekterer det ikke, siger Nazim Uddin.