Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Nu er det din tur

De lokale lønforhandlinger venter forude. Her er nogle nyttige tal og et par gode tips, som kan styrke dig ved forhandlingsbordet.

Forhandlingerne om en ny overenskomst er overstået. Nu er det dig som tillidsrepræsentant, som skal fylde rammen ud ved de lokale lønforhandlinger og sikre dine kolleger en lønforhøjelse, som passer til jeres virksomheds situation.

For selv om de nye overenskomster, som skal til urafstemning, når de øvrige grupper på det private arbejdsmarked er færdige med at forhandle, indeholder mange forbedringer, så er der stadig plads til at forhandle om lønstigninger på de enkelte virksomheder. 

Nøgletal til lønforhandlingen 2020

Først og fremmest er det sådan minimallønssystemet er skruet sammen. Ved de centrale overenskomstforhandlinger bliver mindstelønnen fastsat, og så er det op til de lokale parter i virksomheden at aftale den faktiske løn.

Samtidig er den danske økonomi fortsat stærk, produktiviteten er høj, og virksomhederne tjener penge. Det viser en række nøgletal, som CO-industris økonom har fundet frem til dig.

De generelle nøgletal er gode at have med i baghovedet, når du forbereder dig til forhandlingerne med din leder.

 

TJEK DE LOKALE FORHOLD

Det kan også være meget værdifuldt at have et overblik over, hvordan lønudviklingen og beskæftigelsen er i jeres lokalområde og i branchen. 

Men det er naturligvis altid den enkelte virksomheds situation, der danner bagtæppe for forhandlingerne. Som tillidsrepræsentant har du et godt billede af, hvordan forholdene er på jeres arbejdsplads, og kan på den baggrund forsøge at nå frem til en ansvarlig og fair aftale for både virksomhed og kolleger.

 

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.