ARTIKLER & NYHEDER
Samarbejdsudvalget kan skabe kuren mod sygefravær
Vi har fået hæve-sænke-borde, afskærmning af farlige maskiner, kontrol med kemikalier og hjælpemidler til tunge løft. Alligevel har sygefraværet på de danske arbejdspladser nærmest ikke rokket sig ud af stedet de seneste 15 år.
For selv om der i arbejdsdagen er meget bedre styr på de fysiske elementer, der kan skade medarbejderne, så spiller det psykiske arbejdsmiljø og ikke mindst stress en stadig større rolle i sygefraværsstatistikkerne.
- Det er jo nedslående, når man ved, hvor meget der bliver arbejdet med det. Dertil kommer, at vi i fremtiden skal blive længere på arbejdsmarkedet, og vi ved, at jo ældre vi bliver, jo svære er det at blive rask efter lang tids fravær. Derfor haster det med at finde en løsning til at få nedbragt sygefraværet, for hvis vi ikke finder løsninger nu, så kan vi stå med et meget større problem til den tid, end vi har i dag, siger Hanne Holm Andersen.
Hun er seniorkonsulent i Cabi og oplægsholder på de tre temamøder, som TekSam og Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) i september holdt om omsorgssamtalen.
Og Hanne Holm Andersen mener, at samarbejdsudvalget (SU) spiller en væsentlig rolle i opgaven med at finde en løsning på sygefraværet på de enkelte arbejdspladser. Det er nemlig her, brikkerne til en høj trivsel og den gode omsorgssamtale bliver lagt.
Hun betragter indsatsen mod sygefravær som et hus, hvor ledelse, ejerskab og kultur er fundamentet. Rutinerne omkring sygefravær som mål, opfølgning, træning og redskaber er murene, mens arbejdsmiljø, trivsel og social kapital er taget. Modellen er udviklet af Kommunernes Landsforening, der har påvist, at kommuner med lavt sygefravær har styr på alle elementer i huset.
- Vil samarbejdsudvalget finde en kur mod sygefravær, så handler det om at se på sit hus og vurdere: hvor er vi gode, hvor er der revner i fundamentet, skal vi have kittet vinduerne eller ordnet taget? siger hun.
TIDLIG INDSATS
Hanne Holm Andersen peger blandt andet på, at det er vigtigt at have et beredskab, der kan sættes tidligt ind, når en medarbejder bliver syg. Erfaringerne viser nemlig, at det er svært at komme tilbage til jobbet efter mere end 12 ugers sygdom.
Hun anbefaler, at virksomhedernes SU kigger på sygefraværet i virksomheden generelt og ikke kun holder øje med langtidssygefraværet.
- Det kan være rigtigt godt at se på, hvad virksomheden faktisk har af sygefravær, for ofte er man så fokuseret på de langtidssyge, at man glemmer at sætte ind over for de korttidssyge – inden de bliver langtidssyge, forklarer hun.
Derfor bør SU se på, hvorfor nogle medarbejdere har fravær en dag eller to, om det er arbejdet, der får dem til at tage sygedage, og hvad arbejdspladsen kan gøre for ar nedbringe fraværet.
Samtidig bør SU også tage stilling til, hvor tidligt omsorgssamtalen skal bringes i spil. Ifølge Hanne Holm Andersen gør nogle virksomheder det, når en medarbejder har tre sygedage på et halvt år, andre når en medarbejder har været syg fem dage på et år.
- Man skal tænke sig om, for det må ikke blive opfattet som en heksejagt på de syge, men som omsorg for den enkelte. Og her må den enkelte virksomhed ind og vurdere, hvad der passer til dem, siger hun.
SE UD I FREMTIDEN
Selv om hurtig og tidlig indsats er alfa og omega, når sygefraværet skal ned, så understreger Hanne Holm Andersen, at indsatsen skal rammes ind af vilje og opbakning gennem hele organisationen, en god kultur, hvor trivslen er i højsædet, og ikke mindst skal de ansvarlige ledere, der skal tage sig af omsorgssamtalerne, have de rette redskaber til at udføre deres arbejde.
Samtidig opfordrer hun til, at sygefraværsindsatsen bliver forankret i SU, som hele tiden bør holde øje med, om sygefraværspolitikken og -indsatsen følger med udviklingen, og om forebyggelsesindsatsen kan forbedres.
- Kig lidt længere ud i fremtiden end i morgen og spørg jer selv: Kan de penge, vi bruger på sygefravær, gives bedre ud på forebyggelse, og investerer vi i den rigtige rækkefølge? foreslår Hanne Holm Andersen.