Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Skal I have CO-industris Samarbejdspris 2019?

CO-industris Samarbejdspris er en hyldest til det velfungerende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på industriens arbejdspladser. Du kan indstille din virksomhed nu.

Hvert år uddeler CO-industri Samarbejdsprisen til virksomheder, der har et ekstraordinært godt samarbejde.

Prisen er blandt andet gået til virksomheder, der har styrket den sociale kapital ved at tænke ud af boksen i forhold til samarbejdet på tværs i virksomheden. Den er gået til virksomheder, der har haft medarbejdernes trivsel i fokus i forbindelse med håndtering af vanskelige forandringer, og den er gået til virksomheder, hvor arbejdsglæde, tillid og respekt præger samarbejdet.

Sidste år gik samarbejdsprisen til Vestas Manufacturing A/S i Hammel, fordi ledelse og medarbejdere i et tæt samarbejde i både samarbejdsudvalget og i hverdagen har fokus på det psykiske arbejdsmiljø og uddannelse. Der er lavt hierarki, tillid samt en åben og ærlig dialog. Både ledelse og tillidsrepræsentanter prioriterer at sætte handling bag ordene. Samtidig har virksomheden vist, at det gode samarbejde også kan stå distancen i krisetider.

CO-industris Samarbejdspris

Du kan læse meget mere om CO-industris Samarbejdspris, og hvordan du nominerer din arbejdsplads til prisen.

Læs mere her

 

Du kan indstille

Nu kan du indstille din arbejdsplads til CO-industris Samarbejdspris. Det er nemlig dig som tillidsrepræsentant – eventuelt sammen med dine kolleger – der afgør, om jeres arbejdsplads skal komme i betragtning til prisen.

Det er nemt at indstille din arbejdsplads til CO-industris Samarbejdspris. Du kan simpelthen sende en SMS til 1940, hvor du skriver SAMPRIS plus virksomhedens navn plus dit navn. Så hører du nærmere fra os. Du kan også gå ind på www.co-industri.dk/samarbejdspris og udfylde nomineringsskemaet.

CO-industris Samarbejdspris består af en statuette og et diplom samt 5.000 kroner, som tillidsrepræsentanterne kan bruge til at fejre prisen sammen med kolleger på arbejdspladsen, der er medlemmer af CO-industris medlemsforbund.

Alle, der sender en nominering ind, deltager i lodtrækningen om fem gange fem kilo bolsjer til arbejdspladsen.

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?