Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Som arbejdsmiljørepræsentant skal du brænde for det

Det kræver stort engagement og personligt initiativ at være arbejdsmiljørepræsentant. For opbakningen til arbejdet kan nogle gange være svær at få øje på, mener erfaren arbejdsmiljørepræsentant.

- Det er sgu meget godt ramt. Sådan lyder den umiddelbare kommentar til LO’s undersøgelse af arbejdsmiljørepræsentantens vilkår fra den erfarne arbejdsmiljørepræsentant Camilla Edelbo Kold Andersen.

Hun har de seneste 15 år været arbejdsmiljørepræsentant for cirka 125 kontoransatte på DISA Industries A/S i Taastrup, der producerer støberiudstyr. Og hun kan godt nikke genkendende til de problemstillinger, som bliver synliggjort i rapporten.

Eksempelvis når 42 procent af de adspurgte arbejdsmiljørepræsentanter oplever, at der godt kan gå meget lang tid, inden lederne reagerer på en henvendelse fra arbejdsmiljørepræsentanten om et arbejdsmiljøproblem.

- Jeg har oplevet, at der i en sag, hvor alle stresstegn blinkede, gik måneder, før lederen tog initiativ til at gøre noget, fortæller hun.

En anden gang skulle der et leanprojekt til, før ledninger blev samlet op fra gulvet, selv om der var blevet gjort opmærksom på, at de udgjorde et klart arbejdsmiljøproblem i form af både faldfare og støvsamling.

 

Mest psykisk arbejdsmiljø

- Generelt oplever jeg, at vi på kontorområdet har flere udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø end det fysiske. Vi fik løst de største fysiske arbejdsmiljøproblemer, da vi flyttede i nye lokaler, og da vi indførte lean, siger hun.

På DISA opstår de psykiske arbejdsmiljøproblemer på kontoret ifølge Camilla Edelbo Kold Andersen typisk, når der er ekstra travlt, og kollegerne glemmer forståelsen for hinanden og lufter frustrationerne.

- Desværre er jeg som arbejdsmiljørepræsentant ikke involveret i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, fordi det håndteres i samarbejdsudvalget, hvor jeg ikke sidder. Men det er et område, som interesserer mig meget, og som jeg meget gerne vil have lov til at gøre noget ved. Jeg har deltaget i temadage via vores HK-klub og fyraftensforedrag i HK om mobning, stress og konflikthåndtering, så jeg har en viden, som jeg aldrig helt har fået brugt, siger hun.

Hun er derfor glad for, at hun nu er kommet med i en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på, hvordan DISA kan forhindre mobning og krænkende handlinger. Gruppen har blandt andet udarbejdet en politik for, hvordan medarbejderne på virksomheden skal omgås hinanden.

 

Sjældent tilbud om uddannelse

Ligesom godt halvdelen af Danmarks 17.000 arbejdsmiljørepræsentanter på det private arbejdsmarked får Camilla Edelbo Kold Andersen meget sjældent tilbud fra sin arbejdsmiljøleder om 1,5 dags årlig uddannelse i arbejdsmiljø.

- Hvis jeg skal have uddannelse, så skal jeg selv opsøge det. Til gengæld får jeg heller aldrig et nej til det, som jeg kommer med, hvis det altså passer ind i arbejdsbyrden, fortæller hun.

Hun mener dog, at der kan være flere grunde til, at det går sådan, og at pilen også til tider peger på arbejdsmiljørepræsentanterne selv, når de ikke kommer afsted på uddannelse.

- Vi har haft det oppe til diskussion i vores arbejdsmiljøgruppe. Vi havde på et tidspunkt en leder, som foreslog et kursus, som vi var fire, der var interesserede i. Men da vi skulle på kurset, var jeg den eneste, der sad der, fordi de andre var låst fast i nogle roller, de ikke kunne komme fri af. En anden gang tog det fire uger, før alle havde svaret på, om de var interesseret i et kursus, og så var det fuldt booket. Men opfordringerne til at finde kurser komme altid fra os, siger hun.

 

Godt klædt på

Hun vurderer, at hun ikke kommer op på de 1,5 dages uddannelse i arbejdsmiljø, som lovgivningen giver ret til.

- Jeg tror maks., jeg er på decideret kursus hver andet år i maks. to dage, siger hun.

Alligevel synes hun, at hun er godt klædt på til at varetage hvervet som arbejdsmiljørepræsentant.

- Jeg er godt med, fordi jeg opsøger al den viden, som jeg kan komme i nærheden af. Jeg læser nyhedsmails fra HK, Arbejdsmiljøbladet, CO-Magasinet, aviser. Hvis det lyder spændende, så læser jeg det. For eksempel læste jeg for kort tid siden i en artikel, at zinkoxid er mere skadeligt end hidtil antaget, og tænkte: Det er da sådan noget, jeg som indkøber sidder og bestiller hjem i spandevis. Og så tog jeg den med i arbejdsmiljøgruppen for at høre, hvad lederne gør, fortæller hun.

Ligesom de fleste andre arbejdsmiljørepræsentanter har Camilla Edelbo Kold Andersen et godt samarbejde med tillidsrepræsentanterne og de øvrige arbejdsmiljørepræsentanter, mens der er plads til forbedring i samarbejdet med ledelsen.

- Hvis ideerne kommer fra ledelsen, kommer de hurtigere igennem, end hvis vi kommer med dem. Måske fordi de allerede ved, at der er budget til det, eller fordi de kan se vigtigheden i løsningen. Vi har oplevet at kæmpe i tre år med en sag, som først blev løst, da topledelsen gav besked, siger hun.

 

Ingen aftale om tid

I modsætning til 60 procent af de øvrige arbejdsmiljørepræsentanter i LO-undersøgelsen, så har hun ikke en aftale om, hvor mange timer hun anvender på arbejdsmiljøarbejdet. Men hun bruger den tid, som er nødvendig.

- Hvis du spørger om, hvor mange timer jeg bruger om ugen i løbet af et år, så må jeg sige fisk. Lige nu har jeg for eksempel brugt en del tid på en sag om ind- og udkørselsforhold, fordi en af mine kolleger har peget på en sikkerhedsrisiko ved, at personbiler skal forbi vores lastningsområde, når de kører ind og ud af fabrikken. Det er sådan set ikke mit område, men fordi en funktionær rejste spørgsmålet, så kigger jeg på det. Men jeg har ingen aftale, og jeg har ikke reduceret arbejdsbyrde, fordi jeg også er arbejdsmiljørepræsentant, forklarer hun.

Det er oftest omkring APV- og trivselsundersøgelser, at de store arbejdspukler opstår.

- Jeg føler, at jeg når det, jeg vil, fordi jeg sætter tiden af til det, når det er vigtigt. Så må jeg klare de andre bunker i morgen. Jeg synes tit, det er sådan, at tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne brænder for det og ønsker at gøre en forskel, uanset hvor meget tid det tager, siger hun.

 

For og imod betaling

For Camilla Edelbo Kold Andersen er det engagementet, der driver værket, men hun er imponeret over, at hver tredje arbejdsmiljørepræsentant får betaling for deres hverv.

- Det kunne være rart, hvis HK- og TL-klubberne var en del af vores fælles klub. Så kunne det måske være en opgave for fællesklubben at få lavet en lokal aftale om at få tildelt en sum penge til arbejdsmiljørepræsentanterne. Men det er ikke det, der har betydning for mig. Men jeg forventer da, at mit arbejde bliver værdsat, og at det hele ikke fiser ud i sandet, når nu jeg ofte bruger min fritid på det, siger hun.

Samtidig kan hun også frygte, at flere vil melde sig til posten af de forkerte grunde, hvis de får betaling for det.

- Der er jo også den myte, at man ikke kan blive fyret, hvis man er arbejdsmiljørepræsentant. Det har vi oplevet i forbindelse med, at en fyringsrunde så ud til at nærme sig. Men måske vil penge gøre det nemmere at hverve nye arbejdsmiljørepræsentanter. Det er jo ikke sådan, at folk står i kø for at blive det, siger hun.

 

Flere penge til arbejdsmiljø

Skal hun pege på de tre største udfordringer som arbejdsmiljørepræsentant, så kommer arbejdet med at få kollegerne til at fokusere på deres personlige arbejdsmiljø ind på en klar førsteplads. Sådan noget som at få folk til at sætte sig rigtigt i forhold til vinduer og skifte stol, når den gamle er nedslidt, kan være en kamp.

- Det er det sværeste. Nogle gange må jeg næsten vride armen om på ryggen af dem, før der sker noget, fortæller hun.
Manglende indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø er også en af de store udfordringer, og så kunne hun godt tænke sig, at en vis sum penge hvert år skulle sættes til side til investeringer i arbejdsmiljøet. Ofte strander det nemlig på økonomi, når hun gerne vil lave forbedringer i arbejdsmiljøet som lydisolering og måtter til at stå på.

- Mange ting ville kunne løses ved, at jeg havde en fast sum penge årligt til at investere i arbejdsmiljøet, fastslår Camilla Edelbo Kold Andersen.

Du kan læse LO’s rapport ”Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår” her