Støv kan påvirke dig gennem det meste af dit arbejdsliv - nærmest uden, at du opdager det. Derfor er det vigtigt at forebygge.

Og problemet er udbredt. Det var for eksempel tydeligt på det seneste Arbejdsmiljø Topmøde, hvor Jasper Fournaise Eriksen fra Human House holdt oplæg:

”Hvor mange af jer oplever udfordringer med støv på jeres virksomheder? Prøv at række hånden op.”

En skov af hænder rejste sig med det samme.

Jasper Fournaise Eriksen og kollegaerne i Human House udarbejdede i 2024 vejledningen ”Støv – risici og forebyggelse” for BFA Industri. Den er et konkret værktøj til ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter til at forebygge støv på arbejdspladsen.

Gå til vejledningen ”Støv – risici og forebyggelse”
 

HVAD ER STØV?
Støv er et stort arbejdsmiljøproblem. Samtidig er det nærmest usynligt. Det helt fine støv er under 0,5 mikrometer, og det kan derfor ikke ses med det blotte øje. Netop det er en del af skylden for, at det er så farligt, fortæller Jasper Fournaise Eriksen og tilføjer, at helbredsproblemerne måske først viser sig mange år senere.

”Mange mennesker føler ikke ubehag, når de indånder det helt fine støv. Gennem et arbejdsliv er der derfor risiko for at udvikle en lungesygdom, selv om man egentlig ikke oplever støv som et arbejdsmiljøproblem i hverdagen.”

Jasper Fournaise Eriksen trækker tråde til asbest.

”Asbestfibre er også ekstremt små, og ofte viser skaden helbredsproblemer sig først ved pensionsalderen. Når man tænker på sådan et eksempel, er det tydeligt, hvorfor vi skal være så opmærksomme, når det gælder støv.”

SUNDHEDSFARER VED STØV
Støv kan medføre forskellige erhvervssygdomme, som kan betyde forringet livskvalitet, tabt arbejdsevne og i værste tilfælde tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Jasper Fournaise Eriksen fortæller, at støv kan påvirke mennesker gennem flere parametre:

”Støvet udtørrer huden, så den sprækker og rødmer, og derigennem bliver huden mere udsat for andre påvirkninger. Støvet kan også medføre kontakteksem og hudallergi, ligesom støv kan genere og udtørre øjets slimhinder. Når det sker, kan man føle det som om, at luften er tør og ubehagelig. Derudover kan metalstøv ridse og skade hornhinden.”

Ifølge Jasper Fournaise Eriksen har indtagelse af støv en negativ påvirkning på kroppen, og det kan blandt andet medføre diarré og opkast. Men visse former for støv kan faktisk også have endnu mere alvorlige konsekvenser i form af mavetarmsygdomme og kræft.

Ny forskning viser desuden, hvorfor indånding af støv kan være et alvorligt arbejdsmiljøproblem:

”Når vi historisk har talt om støv, har det altid handlet om lungesygdomme, for ja, hvis man indånder støv, kan det føre til astma, bronkitis, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, red.) og lungekræft. Nu er det ikke for at male fanden på væggen, men ny viden dokumenterer ret tydeligt, at støv også kan forårsage blodpropper og åreforkalkning.”

FOREBYGGELSE AF STØV PÅ ARBEJDSPLADSEN
Forebyggelse af støv er underlaget kravet om kemisk risikovurdering og forebyggelse ved STOP-princippet, som består af fire elementer, der alle er med til at forebygge risici på arbejdspladsen. I mange tilfælde er det nødvendigt at inddrage alle fire forebyggelseselementer, som på den måde kommer til at supplere hinanden.

Det første punkt er substitution, som handler om at erstatte enten materiale eller selve arbejdsprocessen med noget ufarligt eller mindre farligt, fortæller Jasper Fournaise Eriksen:

”Kan savklingen erstattes med en anden, der udvikler mindre støv? Kan vi ændre hastigheden, vi saver i, og dermed sænke mængden af støv, vi producerer? Hele tankegangen går på erstatning.”

Hvis man kan forhindre støvet gennem substitution, er det naturligvis at foretrække, men ofte er man nødt til at tilføje STOP-princippets andet element:

”Det handler om forebyggelse gennem tekniske foranstaltninger. Det kan gøres på mange forskellige måder, blandt andet ved etablering af procesudsugning, ved at skabe andre ventilationsløsninger eller ved at indkapsle maskiner og arbejdsprocesser.”

Hvis støvet stadig er et problem, må man se på O’et i STOP-princippet:

”Næste skridt er forebyggelse gennem organisatoriske foranstaltninger. Det kan for eksempel ske ved, at man adskiller støvende arbejde fra andre arbejdsopgaver, at man udarbejder en rengøringsplan og foretager løbende, effektiv rengøring, eller at man organiserer arbejdet, så støvende arbejde udføres af forskellige medarbejdere, så udsættelsen af støv reduceres for den enkelte.”

Hvis udfordringer med støv ikke kan løses helt ud fra forebyggelse ved substitution, tekniske foranstaltninger og organisatoriske foranstaltninger, skal P’et i STOP-princippet benyttes, fortæller Jasper Fournaise Eriksen:

”Personlige værnemidler er laveste forebyggelsesniveau, men det er alligevel ofte et vigtigt supplement, når det gælder støv. Der er for eksempel øjenværn til beskyttelse af øjne og slimhinder, åndedrætsværn til beskyttelse af luftvejene og handsker til beskyttelse af huden.”

STØVETS FARLIGHED
Der er fire forskellige faktorer, som definerer støvs farlighed: støvets kemiske sammensætning, støvets størrelse, mængden af støv og varigheden af udsættelse for støv.

Jasper Fournaise Eriksen fortæller, at jo farligere indholdsstofferne er i det bearbejdede materiale, jo farligere bliver støvet:

”Når man bearbejder træ, udvikles træstøv, og det er dokumenteret kræftfremkaldende. Hvis der derimod bearbejdes metal, udvikles metalstøv, som kan indeholde rester fra de materialer, som er anvendt til for eksempel overfladebehandling - det er stoffer, som potentielt kan udgøre en væsentlig sundhedsrisiko. Så bearbejdes et materiale med farlige kemiske indholdsstoffer vil farligheden og dermed sundhedsfaren overføres til støvet.”

Diameteren på støvet har også stor betydning for sundhedsskaden ved støvet. Særligt det fine svævestøv udgør det største arbejdsmiljøproblem, fordi det kan trænge helt ned i lungerne, fortæller Jasper Fournaise Eriksen:

”Vi mennesker har fimrehår i næse og svælg, og støv med en diameter over 10 mikrometer vil typisk blive transporteret væk via respirationsorganernes fimrehår. Men det fine støv under fem mikrometer bliver ikke fanget af fimrehårene, og det passerer derfor ned til lungernes alveoler, hvor blodet iltes. Det udgør den største sundhedsfare, fordi støvet kan optages i blodet og derigennem påvirke andre organer i blodet. Samtidig kan det fine støv i alveolerne medføre åreforkalkninger og blodpropper.”

De sidste to faktorer, der definerer støvets farlighed, er mængden af og varigheden af udsættelsen for støv. De to parametre er begge lineære processer: Jo større mængde og jo længere tids udsættelse for støv, jo større risiko for sundhedsfare.

Jasper Fournaise Eriksen opsummerer:

”Når vi laver regnestykket for, hvor farligt støv egentlig er, skal vi gange de forskellige faktorer: For jo farligere indholdsstofferne er i det bearbejdede materiale, jo finere støvet er, jo større mængde støv, og jo længere tids udsættelse for støv, jo større er risikoen for sundhedsfare.”