Det er en misforståelse, at stressramte bare skal sygemeldes og have fred og ro, indtil de er blevet raske. Det fastslår Lars Aakerlund, som er speciallæge i psykiatri og direktør i PPclinic.

Menneskets største frygt er nemlig at blive udstødt af fællesskabet. Så hvis arbejdspladsen blot sender stressramte hjem og lader dem få fred i flere måneder, så stiger risikoen for, at stressen kan udvikle sig til depression eller angst. Derfor skal arbejdspladsens stress- og sygefraværspolitik have fokus på kontakt, samvær og inklusion.

Lars Aakerlund gav på TekSams Årsdag i oktober et indblik i, hvad stress er, hvorfor vi får stress, og hvordan arbejdspladserne kan fastholde stressramte medarbejdere.

- Talrige undersøgelser viser, at en vis grad af stress er godt. Det er fint, at vi er lidt oppe at køre, når vi har noget, som vi skal have færdigt. Men hvis det bliver for meget, så bliver vi uproduktive, siger han.

Og noget tyder på, at det bliver for meget for rigtigt mange mennesker verden over. WHO forventer, at depression i 2020 vil have udviklet sig til at være verdens økonomisk set mest belastende sygdom.

- Alle kan blive deprimerede, og det er dyrt, fordi vi ikke fungerer ordentligt, når vi er deprimerede. Vi erkender ikke, at vi er deprimerede og har brug for hjælp. Vi går på arbejde, men har lav produktivitet, forklarer han.

Vi skammer os

Og hvorfor går vi så og gemmer på det, når vi ikke trives og er stressede? Det gør vi, fordi vedvarende skadelig stress opstår i relationen mellem mennesker, og stress hænger sammen med skam, siger Lars Aakerlund.

Vi bliver typisk stressede af forandringer som for eksempel lean, hvor vi måske ikke har fået mere travlt, men skal gøre tingene på en anden måde. Vi kan også få en ny leder, som vil have arbejdet udført på en anden måde.

- Men vi kan godt aflive myten om, at stress alene skyldes travlhed. Det starter måske med, at vi synes, at chefen er en idiot, og at der er meget arbejde. Men ofte er det meget mere sammensat, siger han.

Når vi udsættes for forandringer, kan vi nemlig nemt få oplevelsen af, at vi ikke er gode nok, at vi ikke magter opgaven, mens kollegerne bare kører derudad. Så bliver vi bange for ikke at være gode nok til at være med i fællesskabet. Med andre ord - vi skammer os.

- Vi ved fra stressede patienter, at de i lang tid har prøvet at skjule, at de ikke fungerer på arbejdspladsen. De siger ikke noget om deres problemer, de bliver indelukkede og arbejder for eksempel i stedet for at gå til frokost. Og på den måde isolerer de sig fra fællesskabet, og fællesskabet ekskluderer dem, der ikke fungerer. Og når det er helt galt, forsøger vi at komme skammen i forkøbet ved at få en lægeerklæring på en sygemelding eller sige op. Alt sammen af frygt for at blive udstødt, fordi vi ikke rigtig føler, at vi slår til på arbejdspladsen, forklarer han.

Derfor er det så vigtigt, at stress ikke bare løses med en langtidssygemelding. For et langvarigt fravær fra arbejdspladsen vil blot bidrage til opfattelsen af at være på vej til udstødelse af fællesskabet.

- Når man har været sygemeldt i to-tre uger, så er man ved at være udhvilet og får masser af tid til at tænke på det at være væk fra arbejdspladsen og på, hvad kollegerne nu tænker. Man føler skyld, fordi de skal knokle ekstra. Det hjælper ikke på stress, men kan gøre det meget værre, fastslår Lars Aakerlund.

Inkluder den stressramte

I stedet skal arbejdspladserne udarbejde stress- og sygefraværspolitikker, der har fokus på kontakt, samvær og inklusion.

- Det vigtigste er, at vi ikke lader stressramte være i fred. Gå ind til dem og få dem med til frokost, og hold kontakten ved sygemelding, anbefaler han.

Det er helt i orden at lade den stressramte få fred og ro i en uge eller to, men så skal arbejdspladsen også tage kontakt. Lars Aakerlund peger på, at det kan være en god ide at lade en kollega eller en leder, som den stressramte er fortrolig med, tage kontakten.

De første samtaler skal ikke handle om, hvornår den stressramte kommer tilbage, men skal fortælle den stressramte, at kollegerne er der og savner ham eller hende - og ikke mindst at der er et arbejde, når den stressramte kommer tilbage. Den stressramte skal med andre ord vide, at han eller hun er en del af fællesskabet på trods af hjemsendelsen.

Der skal også forholdsvis tidligt lægges en plan for, hvordan den stressramte gradvist kommer tilbage på arbejdspladsen og op i fuld arbejdstid. Her kan arbejdspladsen og den stressramte eventuelt få hjælp fra jobcenter og læge.

- Sygdomme som angst og depression skal behandles. Så får folk det relativt hurtigt godt. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at langvarig fred og ro virker, fastslår Lars Aakerlund.