Med whistleblowerdirektivet har Europa-Parlamentet skærpet kravene til europæiske virksomheders beskyttelse af whistleblowere. Direktivet, som nu bliver implementeret i de forskellige europæiske landes lovgivning, har betydning for virksomheder, der har ansatte i flere forskellige lande. Derfor er det en god ide, at ESU sætter emnet på dagsordenen og får spurgt ind til, hvordan ledelsen vil håndtere ordningen, mener CO-industri.

Whistleblowerdirektivet er i Danmark vedtaget som ”Lov om beskyttelse af whistleblowere”. Loven forpligter arbejdsgivere med over 49 ansatte til at have en whistleblowerordning. Samtidig giver loven whistleblowere beskyttelse mod repressalier i forbindelse med indberetning af lovovertrædelser og andre alvorlige forhold.

ER DER EN FÆLLES POLITIK?

Da direktivet også omfatter dine kolleger i Europa, anbefaler CO-industri, at I i ESU spørger ledelsen, om koncernen har en fælles politik for whistleblowerordningen. Relevante spørgsmål kan være:

• Hvad har ledelsen tænkt sig at gøre for, at samtlige lønmodtagere i EU er oplyst om, at ordningen findes? 
• Hvordan vil ledelsen instruere i brug af ordningen, så den bliver benyttet korrekt og kommer både virksomheden og medarbejderne til gode? 
• Hvordan vil ledelsen sikre, at ordningen er upartisk?

ET VÆRKTØJ TIL RISIKOSTYRING

En whistleblowerordning skal ses som et værktøj til risikostyring. Formålet med loven er at forebygge forhold, der kan være i strid med offentlighedens interesser. Det er meningen, at en whistleblowerordnings eksistens i sig selv skal være med til at sikre åbenhed på arbejdspladsen og undgå eventuelle ulovligheder. I skal derfor betragte whistleblowerordningen som et supplement til den kommunikation, I allerede har.

Hvis I allerede har en whistleblowerordning, er det vigtigt at sikre, at den svarer til kravene i loven.

HVAD KAN MAN INDBERETTE?

Det er vigtigt at understrege, at loven ikke åbner et stort sort hul til rygter og sladder fra alt og alle. Loven fastsætter en lang liste af emner, der kan indberettes, som for eksempel offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, hvidvask, finansiering af terror, produktsikkerhed, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, folkesundhed og beskyttelse af privatlivets fred. Men en whistleblowerordning kan afvise indberetninger, der ikke falder indenfor listen.

Ydermere gælder det, at whistlebloweren skal være kommet i besiddelse af oplysningerne i en arbejdsmæssig sammenhæng.

INDHOLDET AF EN WHISTLEBLOWERORDNING

Der er nogle specifikke lovmæssige krav til den måde, en virksomhed skal etablere og driver sin whistleblowerordning på.

Overordnet kan det siges:

• Den skal være upartisk
• Den har tavshedspligt
• Det skal oplyses, at den findes
• Whistlebloweren har krav på nogle bekræftelser inden for nogle givne frister

Arbejdsgivere med 50-249 ansatte kan deles om en whistleblowerordning.

Datatilsynet opretter desuden en ekstern ordning, hvor man udover de øvrige emner kan indberette om seksuel chikane.