ARTIKLER & NYHEDER
Tekstilarbejderne i Bangladesh har lang vej endnu
Den 24. april 2013 kollapsede den otte etager høje tekstilfabrik Rana Plaza i Savar-området uden for hovedstaden Dhaka. Det var den værste arbejdsulykke i tekstilbranchens historie og i Bangladesh.
Ulykken kostede 1.138 arbejdere livet og lemlæstede over 2.500 arbejdere på fabrikken.
Siden Rana Plaza-ulykken er det lykkedes tekstilarbejderne i Bangladesh at tilkæmpe sig små fremskridt.
- Det har kun kunnet lade sig gøre på grund af den solide internationale støtte og solidaritet, siger
formanden for Sommilito Garments Sramik Federation (SGSF), Nazma Akhter. Hun startede som 11- årig med at arbejde i tekstilindustrien og er i dag leder af cirka 70.000 tekstilarbejdere organiseret i SGSF.
SVAG FAGBEVÆGELSE
Fagbevægelsen i Bangladesh er både splittet og svag og oppe imod stærke kræfter, når de forsøger at organisere arbejderne på tekstilfabrikkerne. Blandt andet er 10 procent af landets parlamentsmedlemmer ejere af tøjfabrikker, og mange flere har indirekte forretningsforbindelser til industrien via for eksempel familiemedlemmer.
- Inden Rana Plaza-ulykken var der nærmest ingen faglig organisering på tekstilfabrikkerne. Det var
for farligt. Folk risikerede fyring, de blev banket eller truet på livet. Nu har vi fået godkendt omkring
300 fagforeninger på 300 tekstilfabrikker. Det er stadig farligt, men den internationale bevågenhed
hjælper os. Det er også fint, at vi har fået ACCORDEN til at føre tilsyn med fabrikkerne, fortæller Nazma.
- Men vi har stadig lang vej at gå, smiler hun vel vidende, at der i Bangladesh i dag er knap fem procent af de fire millioner arbejdere på landets 5.000 tekstilfabrikker, som er organiseret fagligt.
EKSPLOSIV VÆKST I TEKSTILINDUSTRIEN
Hos BILS, Bangladesh’ Institut for Arbejdsmarkedsforskning, hvis arbejde støttes af dansk fagbevægelse, følges udfordringerne for tekstilarbejderne tæt.
- Problemet er, at regeringen, lovgiverne og vores offentlige institutioner har stået stille, imens
tekstilindustrien er buldret derudaf med hurtig økonomisk vækst. Millioner af arbejdere i tekstilindustrien lever under elendige forhold, hvor de ikke har adgang til skoler, sygehuse eller ordentlige boliger, siger Zafrul Hasan, generalsekretær i BILS.
RANA PLAZA ÅBNEDE VERDENS ØJNE
Zafrul Hasan og Syed Sultan, der er vicedirektør i BILS, siger, at Rana Plaza helt klart har været en
øjenåbner for alverden i forhold til at se de ofte dødsensfarlige og elendige arbejds- og sikkerhedsforhold, der er på mange tekstilfabrikker.
- Kontrollen af fabrikkerne, som gennemføres i hele landet, er et godt skridt. Accorden og de andre
kontrolbesøg er med til at højne bevidstheden om sikkerheden på fabrikkerne, siger Zafrul Hasan.
Men samtidig siger de to BILS-repræsentanter, at bygningssikkerhed og brandudgange ikke må
komme til at overskygge arbejdernes ret til ordentlige løn- og levevilkår.
Deres synspunkt skal ses i lyset af, at Bangladesh’ regering satser stort på, at tekstilbranchen skal
vækste med op mod 100 procent frem til 2021. Det skal ske ved blandt andet at opføre nye tekstilfabriksanlæg i særlige eksportzoner (EPZ) uden for Dhaka og Chittagong.
- Hvis der ikke samtidig med en sådan udbygning af tekstilindustrien bliver bygget boliger, skoler,
veje og infrastruktur, så vil millioner af tekstilarbejdere komme til at leve et endnu mere forarmet liv, end de gør nu, siger Sultan.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.