Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Vi skal ikke være parkeringsplads for kommunen

Danfoss i Silkeborg har en knivskarp aftale med kommunen om, hvordan virksomhedspraktik skal foregå, og hvad målet er.

Danfoss i Silkeborg har en lang tradition for at give en hånd med, når byens borgere af en eller anden grund er kommet skævt ind på arbejdsmarkedet. Men på et tidspunkt blev det for meget. Fabrikken blev kimet ned af kommunen, jobcentre og borgere, som lige ville høre, om fabrikken havde mulighed for at tage en person ind i praktik.

Derfor besluttede fabrikken, at der skulle skabes andre rammer for fastholdelsesindsatsen. I dag kører samarbejdet med kommunen på skinner, og erfaringerne fra Silkeborg har været vigtige bidrag til den fastholdelsespolitik, som nu er en realitet i hele Danfoss Danmark. 

 

FAST AFTALE MED KOMMUNEN

Som tillidsrepræsentant har Erik Søndergaard, Dansk Metal, haft en central rolle i arbejdet med at få skabt en holdbar aftale med Silkeborg Kommune.

”Vi besluttede, at vi ville have nogle faste kontaktpersoner hos kommunen, og at vi ville have en beskrevet aftale, der præciserer, hvad vi gerne vil hjælpe med, hvad målet med hjælpen er, og hvordan vi administrerer det. Det fik vi, og det virker. I dag foregår al kommunikation gennem to personer i kommunen, mens kontaktpersonen hos Danfoss er mig,” fortæller han.

Samtidig er det kommunens opgave at lægge en plan for den enkelte borger, der skal i praktik: Hvilke dage kommer han/hun, hvor mange timer om dagen, og hvilken progression forventer kommunen? Til gengæld har Danfoss forpligtet sig til at stille en årlig praktikplads til rådighed. I praksis kan fabrikken dog godt have flere i arbejdsprøvning ad gangen.

”Og så kræver vi, at vi, et stykke tid efter praktikken er afsluttet, får at vide, hvad der er sket med borgeren. For vi vil ikke bare være en parkeringsplads for borgere, som kommunen skal have ud at arbejde. Vi gør det her for at hjælpe borgeren med at komme videre i livet,” fastslår Erik Søndergaard.

 

DOKUMENTATION ER VIGTIG

Af samme grund stiller Danfoss store krav til, at det arbejde, som den enkelte borger udfører, bliver grundigt beskrevet og dokumenteret.

”Dokumentationen er ekstrem vigtig, for ellers bliver de bare skibet ud til andre steder, og så kan de cykle rundt i systemet i mange år. Det oplevede vi selv med en af vores fleksjobbere, som var gennem syv års jobprøvning, før hun fik et fleksjob. Derfor kræver vi meget af kommunen,” siger han og understreger, at fabrikkens egne medarbejdere naturligvis også kan komme i arbejdsprøvning, hvis de har brug for det på grund af sygdom eller nedslidning.

 

MENTORER STØTTER OP

For at kunne give den bedst mulige hjælp har Danfoss i Silkeborg uddannet 14 medarbejdere til mentorer for borgere, som er i arbejdsprøvning. Uddannelsen er et AMU-kursus på en uge, som klæder mentoren på til at forstå de udfordringer, der kan være hos borgere, der kommer i praktik. Samtidig får mentoren nogle værktøjer til at kunne være en god støtte og rollemodel. Kurset er betalt af Silkeborg Kommune, da der er en fast aftale om at stille en praktikplads til rådighed.

”De mentorer, vi har valgt, er nogle, som i forvejen går forrest, har noget pondus i afdelingen og er dygtige til deres job. De er med til første møde med borgeren og har et stort ord at skulle have sagt, når det skal afgøres, om vi kan gøre noget for den pågældende borger, og hvilke krav vi stiller i forbindelse med praktikken. De skal føle, at det er værd at gå ind i,” forklarer Erik Søndergaard.

Når en ny silkeborgenser kommer i praktik hos Danfoss, starter det typisk med, at Erik Søndergaard bliver kontaktet af en af to sagsbehandlere i kommunen, som beskriver, hvilke udfordringer borgeren har. Derefter tager han en snak med arbejdslederne og mentorerne i de to afdelinger, hvor der er arbejdspladser til folk med udfordringer, om de tror, at det vil fungere. 

Herefter bliver den interesserede borger inviteret til et uformelt møde med sagsbehandleren, Erik Søndergaard, arbejdslederen og mentoren, hvor de ser hinanden i øjnene og vurderer, om de kan skabe noget positivt sammen. Tegner det lovende, bliver der lavet en aftale.

De udfordringer, borgerne kommer med, kan være alt fra sprogvanskeligheder til fysiske og psykiske handicaps.

”Vi tilkendegiver klart, at alt foregår på vores præmisser. Vi kan til enhver tid afbryde en aftale, hvis det ikke virker; hvis de ikke møder op eller er ustabile. For det kan vi ikke leve med. Vores mentorer er meget ansvarsfulde, og når der er en aftale om mødetider og mødedage, og folk ikke dukker op, så bekymrer de sig. Det er vi faktisk blevet hårde på. Belært af erfaringer bliver vi nødt til at sætte foden ned og sige: Så stopper vi bare,” forklarer han.

 

INGEN GARANTI FOR ANSÆTTELSE

Ved den uformelle samtale får borgeren også at vide, at han eller hun ikke skal regne med en ansættelse efter praktikforløbet.

”De får altid at vide, at vi ikke garanterer en ansættelse. Når de først har været hos os i 13 uger og måske har fået forlænget med yderligere 13 uger, så vil de jo ikke fra os igen. Men det skal de ikke regne med, og det ændrer faktisk ikke på lysten til at ville ind,” siger han og tilføjer, at netop derfor er det også så vigtigt at sikre sig, at virksomhedspraktikken bringer borgeren videre enten til fast arbejde, fleksjob eller en førtidspension, så han eller hun ikke føler sig misbrugt som billig arbejdskraft.

På mødet bliver borgeren også spurgt, om der er nogle oplysninger, som han eller hun ikke vil have kommer videre.

”Det er sjældent, at vi oplever, at noget er tabu. Jeg kan kun huske to tilfælde, og den ene havde været uden for arbejdsmarkedet hele sit liv på grund af seksuelt misbrug i barndommen. Det kan jeg godt forstå, man ikke har lyst til at forklare kollegerne. Hvis de er med på åbenhed, er det rarest. De vil jo møde 20 nysgerrige kolleger i pauselokalet, der kan finde på at spørge om alt muligt. Men der går ikke mange dage, før de er integreret i teamet, og så er de bare en kollega som alle os andre,” siger han.

For mentorerne er det også vigtigt, at de kan informere kollegerne om den nye kollega, og hvilke udfordringer han eller hun har.

”Vores erfaring er, at den bedste måde at informere kollegerne er ved, at mentoren som en naturlig del af en pause fortæller, at på mandag begynder en ny kollega, som har de og de udfordringer, som vi skal hjælpe med,” siger han.

Når aftalen med kommunen og borgeren er på plads, er Erik Søndergaard ude af billedet. Værkføreren og i særdeleshed mentoren tager over og hjælper med alt, der kan være af spørgsmål og usikkerhed.

VIL DU VIDE MERE?