Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
CO-industri uddeler i år endnu en gang CO-Industris Samarbejdspris til en industrivirksomhed, der er Danmarks bedste ”samarbejdsplads”.
Der er allerede indkommet mange kvalificerede bud på, hvem der har fortjent prisen i år, men der er plads til endnu flere indstillinger. Skal din arbejdsplads være med i feltet, så skynd dig at nominere den inden den 30. juni, som er sidste chance for at komme i betragtning i år.
Sådan gør du
Det er nemt at indstille din arbejdsplads til CO-industris Samarbejdspris. Du kan sende en SMS til 1940, hvor du skriver SAMPRIS plus virksomhedens navn plus dit navn. Så hører du nærmere fra os. Du kan også gå ind på www.co-industri.dk/samarbejdspris og udfylde nomineringsskemaet.
Samarbejdsprisen er CO-industris hyldest til det gode samarbejde. Prisen går til en virksomhed, hvor medarbejdere og ledelse i samarbejdsudvalget finder løsninger på virksomhedens udfordringer og skaber vækst og trivsel.
Det er dig som tillidsrepræsentant, der kan nominere din arbejdsplads til samarbejdsprisen. Det gjorde tre tillidsrepræsentanter på C.C. Jensen i Svendborg i 2016. Og hvis du klikker på det trekantede ikon nederst på siden, kan du høre, hvorfor tillidsrepræsentant Kim Mortensen, 3F, og fællestillidsrepræsentant Jørgen Hansen, Dansk Metal, indstillede deres arbejdsplads.
C.C. Jensen fik prisen for at sætte arbejdsglæden i højsædet ved i hverdagen at have et velfungerende samarbejde baseret på tillid og respekt for den enkelte. Samtidig udmærker virksomheden sig ved at tilbyde engelskkurser til alle medarbejdere og danskkurser til medarbejdere med særlige udfordringer.
Æren og statuette
CO-industris Samarbejdspris består af en statuette og et diplom samt 5.000 kroner, som tillidsrepræsentanterne kan bruge til at fejre prisen sammen med kolleger på arbejdspladsen, der er medlemmer af CO-industris medlemsforbund.
Alle, der sender en nominering, deltager desuden i lodtrækningen om fem gange fem kilo bolsjer til arbejdspladsen.