TekSams konsulenttjeneste rådgiver og bistår virksomhedernes samarbejdsudvalg i forhold til konkrete ønsker og behov, der er i de enkelte samarbejdsudvalg.
Konsulenttjenestens bistand til samarbejdsudvalgene ligger typisk inden for disse temaer:
- Bistand til oprettelse af samarbejdsudvalg
- Inspiration til arbejdet i samarbejdsudvalget
- Seminar eller temadag for samarbejdsudvalget
- Indsats inden for det psykiske arbejdsmiljø
Alt efter behov og ønsker i den enkelte virksomhed kombinerer konsulenttjenesten de enkelte temaer, så samarbejdsudvalgets behov bliver imødekommet. Konsulenttjenesten rådgiver virksomhedernes samarbejdsudvalg inden for de arbejdsopgaver, der er beskrevet i Samarbejdsaftalen - samt i de emnefelter, der er beskrevet under temaer.
De nærmere behov bliver ofte drøftet på et formøde mellem SU’s formand og næstformand (eventuelt suppleret med andre relevante deltagere) samt TekSams konsulenter.
Konsulenterne optræder altid parvis, en fra DI og en fra CO-industri.
Bistanden er vederlagsfri for virksomheden, da den er kontingentfinansieret.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.