Muligheden for seniorordninger har været et stort ønske hos mange, fordi det giver mulighed for at trappe ned på arbejdstiden, når man nærmer sig pensionsalderen. For nogle kan det betyde, at de holder hele arbejdslivet ud uden at blive slidt ned, mens andre kan rejse lidt mere, mens de er friske til det eller holde en ugentlig fridag med de små børnebørn.

Det får de mulighed for med seniorordningen. Dem, der gerne vil give den fuld gas, indtil de går på pension, kan gøre det. Man kan bruge nul seniorfridage, og man kan bruge 32 eller alt derimellem. Seniorfridagene er klar, når man får brug for dem i de sidste fem år før folkepensionsalderen.

EN DEL AF OVERENSKOMSTEN

Husk at fortælle kollegerne, at seniorfridagene er et resultat af deres overenskomst. De kom ind i industriens overenskomster, fordi medlemmerne ønskede det og derfor stillede det som forslag i deres forbund. Ved overenskomstforhandlingerne i 2012 kom kravet så igennem over for DI.

I samme ombæring fik jeres forhandlere også sikret, at arbejdsgiverne skal betale mere ind på jeres Fritvalgs Lønkonto, som er med til at dække den lønnedgang, I ellers ville have med ekstra fridage. 

Med indførelsen i overenskomsterne er seniorfridagene blevet en rettighed for alle, der arbejder på en virksomhed med industriens overenskomster. Står man uden overenskomst, står man derfor også uden krav på seniorfridage.

MEDLEMSKAB SIKRER STÆRKE AFTALER

Og hvis en kollega står uden for de fagforeninger, der ”ejer” og forhandler overenskomsterne, skubber han eller hun på en udvikling, hvor det bliver sværere at lave gode overenskomster.

Så husk at fortælle kollegerne, at medlemskabet af en rigtig fagforening, giver et stærkt fællesskab. Og et stærkt fællesskab sikrer gode overenskomster og dermed gode løn- og arbejdsvilkår – herunder seniorfridage.