Forestil dig, at din produktionsdirektør indkalder dig til ekstraordinært SU-møde med få timers varsel. Du får at vide, at medarbejderne vil blive kaldt sammen om eftermiddagen, hvor beskeden er: Fabrikken lukker! Du og din kolleger bliver alle afskediget.

Den situation blev tillidsrepræsentant Susanne Christensen kastet ud i, da Cobham SATCOM den 4. november sidste år annoncerede, at virksomheden ville lukke sin produktion i Danmark. 120 mennesker bliver afskediget – heraf omkring 70 medlemmer af 3F og Dansk Metal. Tilbage på fabrikken i Pandrup fortsætter kun udviklingsafdelingen med omkring 40 ansatte.

Cobham SATCOM stopper sin produktion af kommunikations- og satellitudstyr i Pandrup og outsourcer produktionen til Asien. Det koster 120 mennesker jobbet på en af Jammerbugt Kommunes største virksomheder og har givet tillidsrepræsentant Susanne Christensen en kæmpe udfordring. (Arkivfoto fra 2018)

”Det var en bombe, der sprang. Vi har godt nok talt om, at om fem-seks år ville der måske ikke mere være noget, der hed Cobham her i Pandrup. Men vi troede ikke, at det gik så hurtigt,” fortæller Susanne Christensen. Vi er i et mødelokale på administrationsgangen, hvor nogle af kontorerne allerede er tømt for medarbejdere. Stilheden er slående.

Bare ikke i produktionen. Der er fuldt tryk på denne tirsdag i midten af maj.

ARBEJDE NOK

”Vi har stadig masser at lave, og det betyder faktisk, at vi er nødt til at tage nye medarbejdere ind på korttidskontrakter, efterhånden som nogle af vores kolleger finder andet arbejde,” fortæller Susanne Christensen.

Cobham SATCOM er nemlig ikke en virksomhed, der lukker ned i Pandrup på grund af krise. Det er for at spare på produktionsomkostningerne og for at være tættere på kunderne i skibsbygningsindustrien, der i høj grad ligger i Asien, har ledelsens udmelding været.

Travlheden har samtidig haft den konsekvens, at de medarbejdere, som skulle have haft deres sidste arbejdsdag den 30. juni, har fået forlænget deres ansættelse frem til september. Virksomhedens plan er dog fortsat, at de sidste medarbejdere forlader Industrivej 30 i Pandrup med udgangen af året.

Forløbet kommer til at strække sig over et års tid, fra lukningen blev meddelt, og indtil sidste produktionsmedarbejder stempler ud for sidste gang. Der er altså rimelig tid til at få taget hånd om alle medarbejdere og få lagt en plan for deres videre vej.

KORT AFTRÆK

Men hvad gør du som tillidsrepræsentant, når du som et lyn fra en klar himmel får at vide, at virksomheden lukker? Du mister jo dit eget job, og om få timer får alle dine kolleger samme besked. Dem skal du også prøve at tage hånd om.

”Jamen, der løber jo tusinde tanker gennem ens hoved. For den er hård. Ikke nok med at det rammer en selv, men jeg vidste jo også, at jeg har en masse kollegaer, der ville blive rigtig kede af det,” husker Susanne Christensen.

Og på spørgsmålet om, hvad hun nåede at bruge den halve dags tid fra SU-mødet til fællesmødet for alle medarbejdere til, er det første ærlige svar:

”Ingenting. Der var godt nok blank skærm. Det må jeg indrømme.”

Susanne Christensen er dog ikke sikker på, at det har været en fordel at få beskeden i bedre tid: 

”Jeg kunne selvfølgelig have forberedt mig noget mere. På den anden side ville det være træls at tage hjem og skulle sidde og tænke over det – og ikke kunne fortælle det til nogen, fordi det selvfølgelig skulle være fortroligt, indtil medarbejderne også blev orienteret.”

ENESTE TILLIDSREPRÆSENTANT

Helt handlingslammet blev Susanne Christensen dog ikke. Da det første chok havde lagt sig, begyndte hun at gå i aktion og tænke over, hvordan situationen skulle tackles – hvilke problemer der skulle løses. Og så tog hun hurtigt kontakt til sin 3F-afdeling Skagerak, men også Dansk Metal, da hun også hjælper Metal-medlemmerne hos Cobham SATCOM:

”Da jeg er den eneste tillidsrepræsentant her, er der ikke så mange at sparre med. Man går meget alene med det. Og der var jo mange ting, der skulle styr på. Så er det godt at have nogle gode folk i afdelingen, som bare træder til med det samme.”

Susanne Christensen har især kørt et tæt parløb med Vivian Hvolbæk Hansen fra 3F Skagerak, men har også holdt kontakt til Dansk Metal og HK. Og så har samarbejdet med Cobham SATCOM og især virksomhedens HR-afdeling også været forbilledligt, mener både Susanne Christensen og Vivian Hvolbæk Hansen.

”Cobham har været villig til at møde de faglige organisationer lige fra starten for at høre, hvad vi kunne bidrage med. For som de sagde: ”Vi er ikke kloge på det her. Vi har ingen erfaring med sådan en lukning. Hvad mener I vil være det bedste udgangspunkt for vores medarbejdere?” Og så kom de selv med tilbuddet om et outplacement-forløb, som fint kan køre sideløbende med det, vi gerne vil ind og tilbyde,” siger Vivian Hvolbæk Hansen og bliver suppleret af Susanne Christensen:

”Ja, den ros skal vi give dem. De har virkelig været åbne og imødekommende i forhold til de forslag, vi er kommet med. Her på stedet har de jo heller ikke haft noget med beslutningen om nedlukningen at gøre. Det gør også, at beslutningen egentlig er mere på afstand. Så her har vi kunnet fokusere på, at få folk bedst muligt videre.”

EGNE ERFARINGER

Det er fjerde gang på seks år, at Vivian Hvolbæk Hansen som faglig sekretær har trådt til i forbindelse med en større fyringsrunde i 3F Skageraks område. Erfaringer både fra fagforeningsarbejdet og fra fabriksgulvet betyder meget:

”I 3F Skageraks industrigruppe er vi jo selv tillidsrepræsentanter fra industrien. Derfor har vi ikke kunnet undgå at stå i de her situationer før – med få eller mange afskedigelser blandt kollegerne. Så vi ved, hvad der skal til. Først skal vi sikre os, at bestemmelserne i Industriens Overenskomst er overholdt. Så skal vi forsøge at komme i samarbejde med virksomheden og komme ud og møde medlemmerne. Dernæst handler det om at kigge på uddannelses- og jobmuligheder, hvor vi har fordelen af en virkelig god a-kasse, men også tæt kontakt til for eksempel EUC Nord.”

For Vivian Hvolbæk Hansen er det vigtigt, at 3F-afdelingen selvfølgelig har styr på paragrafferne i overenskomsten og i lovgivningen, men den mentale del af processen er absolut også vigtig.

”Folk reagerer forskelligt. Nogle skal bruge tid på at bearbejde chokket. Andre vil hurtigt videre. Det skal vi være gode til at spotte sammen med Susanne, så vi ved, hvem vi skal tage os af, og hvem der har brug for en pause. Det er bare vigtigt, at medlemmerne ikke føler, at de står alene med det her,” understreger Vivian Hvolbæk Hansen.

DEM ER DØREN LUKKET FOR

Kun én gruppe må ”kigge i vejviseren” efter hjælp – nemlig dem, der har valgt at stå uden for fællesskabet i 3F, Dansk Metal og HK, som er de forbund, der har medlemmer, der er ansat hos Cobham SATCOM.

”Det meldte vi ud på det allerførste møde, som vi arrangerede for alle medarbejdere. Der sagde vi – og det var mig, der gjorde det – at dette møde er noget, som vi har besluttet at holde i fællesskab for hele forsamlingen. Bagefter bliver der trukket en streg. Så for jer, der har valgt at stå uden for fællesskabet, vil der ikke være mere at hente hos os. Der lukker ”ballet” efter i dag,” fortæller Vivian Hvolbæk Hansen. Og Susanne Christensen følger op:

”Kommer de og spørger mig om en eller anden almindelig dagligdags ting, så får de et svar. Og det, som virksomheden stiller til rådighed fra blandt andet FK Select, gælder jo også alle. Ellers er døren lukket. Jeg har nok at se til med de andre, der har valgt at være en del af fællesskabet, og som bakker op om de rigtige fagforeninger, som står bag vores overenskomster og vores faglige a-kasser.”

GLEMMER SIG SELV

Susanne Christensen har heldigvis frihed til at bruge den nødvendige tid til at tage sig af sine kolleger, men husker hun så også at få tænkt på sig selv?

”Nej, det gør jeg nok ikke. Altså, det er jo nemt nok at sige, at jeg skal lade være med hele tiden at tænke så meget over, hvad jeg kan gøre for mine kolleger. Men det kan jeg bare ikke. Man skubber sig selv lidt i baggrunden. Og hvad skal jeg selv, når Cobham slutter? Tja, det er jeg heller ikke begyndt at gøre mig tanker om endnu. Det har der ikke rigtig været tid til, men det skal man vel også snart begynde at overveje…,” siger Susanne Christensen og tilføjer noget, som handler mindst lige så meget om indsatsen for kollegerne som om hendes egen situation:

”Men det er i hvert fald guld værd for mig at have Vivian at læne mig op ad. Det er ikke altid, fordi jeg er i tvivl om noget, mange gange er det også bare for at blive bekræftet i, at det, man gør, er rigtigt.”

”Ja, det har været nogle ”spændende” uger, hvor vi har talt sammen næsten hver dag og ofte flere gange om dagen. Men vi står altså også til rådighed 24/7, når det handler om vores tillidsvalgte, og i en proces som den her, skal vi gøre alt for at få vores tillidsrepræsentanter godt igennem. Så vi har også talt om, at nu skal Susanne til at slå bremsen lidt i, så hun ikke havner i en situation, der kan ende med stress. Så når du skal holde sommerferie, så giver du dine kolleger vores telefonnummer,” siger Vivian Hvolbæk Hansen henvendt til Susanne Christensen.

Samtalen fører dog hurtigt hen til en ny idé, som Susanne tænker, at hun nok kommer til at løfte – nemlig et katalog, hvor alle medarbejdere får mulighed for at præsentere sig med tekst og foto og et forord fra Cobham SATCOMs ledelse, som så kan sendes rundt til industrivirksomheder i Nordjylland, der måtte mangle arbejdskraft.

INDSATSER FRA TILLIDSREPRÆSENTANT, FAGFORENINGER OG VIRKSOMHED