En efterårsmorgen i november 2020 blev de 120 produktionsarbejdere fra Cobham SATCOM i Pandrup bedt om at forlade deres maskiner, hvor de var i færd med at fremstille antenner til kommunikationsudstyr på fly, skibe og landanlæg. I stedet skulle de stille op til et ekstraordinært møde med ledelsen.

Her fik de 120 medarbejdere at vide, at produktionen ville lukke 18 måneder senere.

Blandt de mange medarbejdere stod fællestillidsrepræsentant Susanne Christensen, som dengang havde været på den nordjyske virksomhed i knap 35 år. Hun havde selv fået overleveret den kedelige nyhed på et SU-møde tidligere på dagen. Men selvom hun var enormt ked af hele situationen, var hun allerede gået i gang med at tænke på de næste skridt:

”Jeg var med det samme begyndt at spekulere over, hvad jeg kunne gøre for mine kollegaer, for jeg vidste, at jeg ville have dem derfra på en god måde, så de kunne få bare en lille gulerod ud af en dårlig situation. Flere af dem havde jo lagt et halvt liv på den arbejdsplads.”

Og så gik Susannes tillidsrepræsentantsarbejde ellers i gang.

HVAD SÅ NU?

Susannes allerførste skridt var at tage hånd om de kollegaer, som umiddelbart var mest ramt af den kommende nedlukning:

”Jeg fik lov til at få et rum, hvor mine kollegaer kunne komme ind og snakke, hvis de havde behov for det. Her var der nogle stykker, som var så langt nede i kulkælderen, at de fik lov at tage hjem og få fuld løn resten af dagen. De kunne simpelthen ikke være der.”

Susanne Christensen stod pludselig med en kæmpe opgave som tillidsrepræsentant, da Cobham SATCOM i 2020 besluttede at lukke hele produktionen i Pandrup og afskedige 120 medarbejdere. Susanne havde først og fremmest fokus på at hjælpe kollegerne godt videre. Hun har også selv fundet nyt job på Melsen Tech i Aalborg - og er blevet tillidsrepræsentant igen.

Vivian Hvolbæk Hansen (tv.) var som faglig sekretær i 3F Skagerak en stor støtte for Susanne Christensen, der var eneste tillidsrepræsentant på Cobham SATCOM i Pandrup, da virksomheden lukkede hele produktionen.

Senere samme dag tog Susanne kontakt til den lokale 3F-afdeling Skagerak, hvor hun og de fleste af kollegaerne var medlemmer. Hun ønskede at få fat i de mennesker og institutioner, som de netop outsourcerede medarbejdere kunne have gavn af. Men Susanne var i tvivl om, hvordan det hele skulle gribes an, fortæller Vivian Hvolbæk Hansen, som dengang var faglig sekretær i 3F Skagerak:

”I mit arbejde har jeg selv haft massefyringer inde på livet, og sammen lavede Susanne og jeg derfor en strategiplan for det videre forløb. Vi talte om, hvem det ville give mening at inddrage af uddannelsescentre, -vejledere, jobcentre og fagpersoner, og så lavede vi en plan for, hvordan vores næste mange skridt skulle se ud.”

EN PLAN, MEN IKKE FOR ALLE

Et af elementerne i planen var en hel formiddag, hvor et hold af uddannelseskonsulenter, jobkonsulenter, a-kasse-medarbejdere og faglige sekretærer skulle inviteres ud at holde oplæg. Men inden orienteringsmødet kunne løbe af stablen, skulle Susanne aftale det med ledelsen:

”Efter vi havde lagt en plan for de relevante oplægsholdere, skulle jeg tilbage til ledelsen og finde ud af, om vi måtte gøre det i arbejdstiden. Men der sagde jeg egentlig med det samme, at ’Det skal vi have lov til’. Og det fik vi så lov til, og ingen blev trukket i løn – hverken den dag eller ved alle de kommende møder.”

Men ikke alle fik lov til at komme med til de kommende møder, fortæller Vivian, der ved det første arrangement stillede sig op foran virksomhedens medarbejdere og viste et bredt spektrum af, hvad fagforeningen kunne tilbyde sine medlemmer. Samtidig understregede hun dog, at der ikke ville blive mere for de uorganiserede:

”Jeg fortalte, at vi fra nu af ville trække en streg i sandet, og at vi derfor kun ville koncentrere os om de medarbejdere, som var organiserede. Det var der selvfølgelig nogle gule, som var ret trætte af, for de vidste jo ikke, hvor de så skulle gå hen. Så vi tog hånd om alle til at starte med i forhold til information om uddannelse, jobs og så videre, og efter det store informationsmøde blev det videre forløb og indsats kun for de organiserede.”

FOKUS PÅ AT KOMME VIDERE

På det store informations- og inspirationsmøde præsenterede Vivian medarbejderne for deres overenskomstmæssige rettigheder, mens en uddannelseskoordinator fra 3F fortalte om mulighederne for videreuddannelse, og hvordan medarbejderne kunne booke enkeltsamtaler, hvis de havde brug for individuel sparring.

Cobham SATCOM havde desuden valgt at købe et outplacementforløb hos et rådgivningsfirma, som skulle være med til at få medarbejderne godt videre. Herigennem kunne medarbejderne få hjælp til bedre ansøgninger og CV’er, som senere kunne sendes rundt til andre virksomheder i Nordjylland.

På Cobham SATCOM var der også medarbejdere i den pensionsmodne alder, og A-kassen fortalte derfor om mulighederne for både efterløn og pension.

Afslutningsvis fortalte AMU Nordjylland om deres relevante og målrettede uddannelsestilbud på industriområdet, som lå inden for IKUF, mens EUC Nord fortalte om mulighederne for videreuddannelse hos dem.

Efterfølgende satte alle fagpersonerne sig i hver deres rum, og så kunne medarbejderne opsøge dem enkeltvis og stille deres specifikke spørgsmål, hvilket Susanne så som en optimal løsning:

”Det var virkelig godt, og det var der en del, der benyttede sig af.”

EN GOD FRATRÆDELSESORDNING

Derefter gik en uge, hvor medarbejdere på Cobham SATCOM kunne gå og fordøje den store mængde information, som de var blevet præsenteret for, fortæller Vivian:

”Da ugen var gået, hang vi lister op i kantinen, hvor medarbejderne kunne tilmelde sig 1:1-samtaler, hvor jeg og en kollega fra A-kassen stod til rådighed. Over 50 procent af medarbejderne valgte at få en samtale med A-kassen, fordi de var usikre på fremtiden.

For Cobham var jo ikke en svingdørsfabrik – det var dygtige og stabile medarbejdere med lange ancienniteter - mange af medlemmerne havde ikke erfaringer med ledighed, og det var vigtigt for 3F Skagerak, at alle følte sig set og hørt, samtidig med at de følte, at vi som fagforening var med dem hele vejen.”

Sideløbende med overvejelser om videreuddannelse, afskedigelse og orienteringsmøder, forhandlede Susanne en fratrædelsesordning med virksomheden. Her fokuserede hun blandt andet på de timelønnedes rettigheder i forhold til ubetinget fritstilling i opsigelsesperioden, samme opsigelsesvarsler som funktionærerne og en ekstra god fratrædelsesgodtgørelse.

Fratrædelsesordningen blev en realitet, og ifølge Vivian bar Susannes store indsats i den grad frugt:

”Jeg vil sige, at den fratrædelsesordning ligger i den høje ende af skalaen – det er noget af det bedste, jeg har set længe. Det var virkelig godt arbejde af Susanne.”

TIDEN GIK

Månederne gik, og hver gang der opstod spørgsmål om den nye ferielovgivning, efteruddannelse eller noget tredje, gik Susanne til ledelsen for at høre, om 3F måtte komme forbi og fortælle om det givne emne. Og det måtte de, fortæller Vivian:

”Når så mange mennesker mister deres livsgrundlag, er det vigtigt, at vi som fagforening træder til. Fra afdelingens side lagde vi en plan om, at vi absolut ville bruge de nødvendige ressourcer, for det er heldigvis ikke hver dag, at en virksomhed bare lukker og slukker. Der var derfor vigtigt for os at sende et signal om, at vi var til stede, og at medarbejderne ikke skulle bevæge sig væk fra deres trygge rammer eller blot modtage et brev med information. Så når der opstod spørgsmål hen ad vejen, så kom vi fysisk på virksomheden og tog hånd om medlemmerne og deres spørgsmål.”

ET GODT FARVEL

For Susanne sluttede kapitlet om Cobham SATCOM på en god måde, fordi hun kunne mærke, at hendes kollegaer havde det godt:

”Alle var glade for den måde, vi havde fået forhandlet tingene på plads på. Det varmede virkelig mit hjerte at se, at folk ikke stod og var trætte af det. Vi havde ellers snakket om, at det godt kunne være, at der var nogle, der blev sygemeldt efter meldingen om lukningen. Men efter alt det, vi havde været igennem, havde kollegaerne kunnet se, at ’Hov, vi bliver hjulpet her’, og så gik det også op for dem, at det hele nok skulle gå. De holdt virkelig sammen til sidst. Det gjorde mig stolt, for så tænkte jeg, at jeg havde gjort et eller andet rigtigt.”

For Vivian er der ingen tvivl om, at Susanne gjorde det helt rigtige i det store arbejde med at få sine kollegaer godt videre fra Cobham SATCOM:

”Den måde, som Susanne løftede rollen som tillidsrepræsentant på, var fantastisk. Hun er sej kvinde med en kæmpe kapacitet, for det at få så mange kollegaer godt videre er en enorm opgave at løfte.”